Olympiske Lege

Tv-vært på glatis: Hollændere morer sig over alternativ forklaring på skøjtesucces under OL

Den omdiskuterede bemærkning kom fra NBC-værten Katie Couric under åbningsceremonien ved Vinter-OL.

Den amerikanske NBC-vært Katie Couric har vakt opsigt og stor moro i Holland efter en bemærkning om landets store succes inden for speedskating. Foto: Jordan Strauss

Det skulle bare have været en sidebemærkning, en lille »fun fact«, men én enkelt kommentar er uforvarende endt med at gøre Katie Couric verdensberømt - ikke mindst i Holland.

Miseren begyndte, da den amerikanske NBC-vært skulle kommentere åbningsceremonien ved årets Vinter-OL i Sydkorea.

På et tidspunkt entrerede de hollandske atleter, og her valgte Katie Couric at fokusere på speedskaterne, der flere gange har sikret landet guldmedaljer.

»Det er formentlig ikke nyt for jer, men hollænderen er virkelig gode inden for speedskating«, indledte hun, og så langt så godt.

For Holland har vundet 108 af landets medaljer inden for disciplinen, og søndag hentede den hollandske superstjerne Sven Kramer en guldmedalje for tredje vinter-OL i streg på herrernes 5000 meter, hvor han samtidig satte olympisk rekord.

Vinter-OL: Restauranter nægter at stoppe salget af hundekød

Det var først, da Katie Couric forklarede, hvorfor hollænderne er så succesfulde inden for lige netop speedskating, at mange seere begyndte at undre sig.

»Du spørger sikkert dig selv, hvorfor de er så gode? Det er de, fordi skøjteløb er en vigtig måde at transportere sig selv på i byer som Amsterdam. Som alle ved, så er der masser af kanaler, der kan fryse til is om vinteren. Lige så længe kanalerne har eksisteret, har hollænderne skøjtet for at komme rundt, ligesom de ofte løber om kap for sjov,« forklarede Katie Couric.

Du spørger måske dig selv, hvorfor det var en så opsigtsvækkende kommentar?

Svaret kommer fra de mange hollændere, der har moret sig over hendes udmelding, på Twitter og andre sociale medier.

»Det her er svaret på, hvorfor amerikanerne er mindre kloge end resten af verden - de spreder »fake news,« skriver brugeren Jos Duijvestein på Twitter.

Vinter-OL: De store ishockeystjerner mangler på isen

Andre har forklaret, at kanalerne sjældent fryser til is i Amsterdam, og at de ikke kender til, at det skulle være normen at skøjte rundt, når man skal på rundtur i den hollandske hovedstad.

I Holland findes der derimod flere professionelle speedskating-hold, og det er nok snarere her, at forklaringen på OL-dominansen skal findes, mener eksperter.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her