*

Formel 1

Magnussen er vild med hurtig Formel 1-bane i Japan

Kevin Magnussen fylder 25 år i Japan, hvor Formel 1-kørerne lige nu forbereder sig på et tempofyldt grandprix.

Kevin Magnussen skal i denne uge køre grnad prixløb i Japan. Foto: Haas F1 Team

Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) skal i denne uge forsøge at få point i Japan.

Suzaka-banen stikker ud som en af danskerens favoritbaner i Formel 1.

- Det er helt sikkert en af dem. Det er bare en fed bane, siger Magnussen til Haas-holdets hjemmeside.

- Den er ekstremt hurtig, og i den første sektor skal man igennem en masse s-kurver, og det er en utrolig følelse af køre igennem i en Formel 1-bil.

- Derudover har man også verdens hurtigste sving, siger danskeren med henvisning til et af de sidste sving på Suzaka-banen.

I det såkaldte 130 R-sving kan Formel 1-racerne komme op på 300 kilometer i timen.

Kevin Magnussens teamkollega smadrede sin racer: Så dyr var ulykken

Kevin Magnussen, der torsdag fylder 25 år og blev fejret med lagkage, har samtidig bemærket, at japanerne er vilde med Formel 1.

- Der er en god atmosfære. De japanske fans er utrolige, og går virkelig op i det, siger han.

Danskeren er nummer 15 i VM-stillingen med 11 point på et tidspunkt, hvor der resterer fem grandprixer i 2017. Holdkammeraten Romain Grosjean har 26 point.

Briten Lewis Hamilton (Mercedes) fører an i kampen om VM-titlen med 281 point foran Sebastian Vettel (Ferrari) med 247.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her