Annonce
Formel 1

Magnussen sjettebedst i den tredje træning

Kevin Magnussen sluttede fint af i den sidste træning før kvalifikationen senere lørdag.

Kevin Magnussen distancerede flere store navne, da han lørdag satte sjettebedste tid i den sidste frie træning før kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Italien.

Danskeren kørte i alt 15 omgange, og hans bedste tid i Haas-raceren lød 1.22,011 minutter.

Haas-teamkollega Romain Grosjean satte tiendebedste tid med 1.22,357 minutter, mens også Red Bull-stjernen Daniel Ricciardo på ottendepladsen sluttede efter Magnussen.

Hurtigst af alle var Ferraris Sebastian Vettel med 1.20,509 minutter.

Som sædvanlig skal træningsresultater dog tages med et gran salt, fordi der netop er tale om træning.

I begge de to frie træninger fredag sluttede Kevin Magnussen med 13.-bedste tid.

Hans Haas-teamkollega sluttede som henholdsvis nummer 15 og 11.

Den frie træning lørdag blev kørt med regntunge skyer i sigte, og der er stor risiko for, at kvalifikationen senere lørdag bliver kørt i vådt føre.

Den går i gang klokken 15.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her