Annonce
Formel 1

Formel 1-feltet hylder haloen efter voldsomt sammenstød: Den er det hele værd

Den til tider udskældte sikkerhedsforanstaltning, den såkaldte halo, får ros efter sammenstød i Formel 1.

Charles Leclerc slap uden skrammer, selvom Fernando Alonsos Mclaren-racerbil nærmeste kørte hen over ham. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Den 20-årige Formel 1-kører Charles Leclerc slap uden skrammer, da han søndag var involveret i et voldsomt sammenstød i Belgiens Grand Prix.

Men havde det ikke været for den såkaldte halo, så kunne det være gået meget værre for den unge Sauber-kører fra Monaco.

Sådan lyder vurderingen fra flere dele af Formel 1-feltet.

Blandt dem er Mercedes-boss Toto Wolff, der ellers er blandt de kritikere, der mener, at haloen ser for grim ud på Formel 1-racerne.

- Det her viste dens berettigelse. Som I ved, så er jeg ikke fan af haloen. Jeg synes, at den æstetisk er forfærdelig. Men når den redder Charles fra at komme til skade, så er den det hele værd, siger han og tilføjer:

- Det kunne være gået rigtig galt. Jeg er glad for, at vi har haloen.

Kevin Magnussen med fremragende start: Haas hentede ind i VM-stillingen

Haloen er blevet indført forud for den igangværende sæson. Det er en bøjle, der sidder umiddelbart over kørerne, og som skal beskytte dem i tilfælde af eksempelvis sammenstød.

Og det var nøjagtig, hvad der skete i søndagens grandprix.

Her kørte Nico Hülkenberg (Renault) ind i Fernando Alonso (McLaren), der herefter kurede direkte hen over Leclercs bil og halo. Efter løbet viste billeder, at haloen var ridset af metal mod metal og mærket af dækspor.

Den dobbelte verdensmester Fernando Alonso var efterfølgende glad for den nye sikkerhedsforanstaltning.

- Haloen var rigtig god at have i dag. Efter at have set den langsomme gengivelse så tror jeg, at den hjalp ham, siger Alonso.

Kevin Magnussen roser bilen, men er også ærgerlig

Også Formel 1-løbsdirektør Charlie Whiting hylder haloen.

- Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at dæksporene faktisk ville have ramt Charles' hoved. Alt andet ville have været et mirakel, hvis ikke haloen havde været der, siger han.

På Twitter skriver den tidligere verdensmester Nico Rosberg, at episoden efterhånden må lægge en dæmper på kritikken af haloen:

- Nu kan vi godt lukke halo-diskussionen. Den kommer til at redde liv.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her