Annonce
Formel 1

Magnussen om ny sikkerhedsbøjle: »Det er meget irriterende og grimt«

Danskeren er ikke tilhænger af den nye sikkerhedsbøjle.

Magnussen frygter, at bøjlen ender med at være kontraproduktiv. Foto: Eugene Hoshiko/AP

Danske Kevin Magnussen er mildest talt ikke begejstret over den sikkerhedsbøjle, også kendt som en halo, der er monteret på de racere, som starter i Formel 1-feltet 25. marts, hvor årets sæson indledes i australske Melbourne.

Bøjlen har til sigte at beskytte kørerne mod fremmedobjekter, der potentielt kan komme flyvende gennem luften under løb. Det er sket i flere motorsportsklasser, herunder Formel 1, hvor Felipe Massa eksempelvis blev ramt af en fjeder i 2009 og slået bevidstløs.

Kevin Magnussen, her under en træning i sidste uge i Barcelona, mener, at bøjlen, der sidder foran Magnussens hoved, forstyrrer udsynet. Foto: Albert Gea

Rent æstetisk er danskeren dog ikke begejstret for bøjlen.

»Det er meget irriterende og grimt. Og svært at komme i bilen og ud af den. Svært at få rattet på og af. Det er bare akavet og irriterende,« siger Kevin Magnussen ifølge Ekstra Bladet.  

Se den her: Magnussens nye racer kan modstå vægten af en dobbeltdækkerbus

Magnussen frygter, at sikkerhedsbøjlen kan ende med at føre til farlige situationer.

»Hvis man jagter en i Eau Rouge (sving på Spa-banen, red.), så kan man ikke se, om han laver en fejl i toppen og spinner, og det er nok det samme i Austin i sving 1 og andre steder med stor højdestigning,« siger Magnussen ifølge Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at danskeren har ytret sin modstand mod bøjlen.

I forbindelse med et løb i russiske Sotji i april 2017 var Magnussen også bekymret for, om haloen ville bringe mere skade end gavn.

»Jeg tror ikke, vi har brug for sådan noget. Jeg tror, det bliver svært for os med skærmen. Især i vådt føre. Selv uden en skærm er det svært at se noget, når det er vådt. Jeg tror, det bliver umuligt og mere farligt i vådt føre,« sagde han dengang til Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her