Annonce
Motorsport

Speedway-legenden Ivan Mauger er død

Den tidligere seksdobbelte verdensmester i speedway Ivan Mauger er død. Han blev 78 år gammel.

Ivan Mauger var i sin storhedstid i 1970'erne verdens bedste speedwaykører. Foto: Lawson Speedway/Wikimedia Commons

Han er blevet beskrevet som en af de bedste i sporten nogensinde, og han var i 1970'erne en af danske Ole Olsens største konkurrenter.

Den tidligere speedwaykører Ivan Mauger er gået bort i en af alder 78 år efter at have lidt af en form for demens i de seneste år.

Det skriver flere udenlandske sportsmedier mandag morgen.

Speedway på Løvelbanen ved Viborg i 1975. Ivan Mauger (nummer to fra venstre) side om side med Ole Olsen. Foto: Erik Kragh

Newzealandske Ivan Mauger vandt seks individuelle VM-titler (1968-70, 1972, 1977 og 1979) og er samtidig den eneste, som har vundet tre år i træk.

Han blev født i Christchurch i 1939 og debuterede ved VM i 1966. Han kørte for flere britiske hold som Wimbledon Dons, Newcastle Diamonds, Belle Vue Aces, Exeter Falcons og Hull Vikings.

I 1979 lod han sig pensionere, men han holdt fast i sporten som blandt andet løbsarrangør.

I både 1977 og i 1979 blev han kåret som årets sportsmand i New Zealand, ligesom han blev optaget i landets Hall of Fame i 1990.

Ivan Mauger efterlader sig en kone og tre børn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Grønland står over for et vigtigt valg

Lad nu selvstændighedsdebatten hvile og fokuser på de udfordringer, som Grønland virkelig står over for.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Paradis på 587 kvadratkilometer: Her er øen med egen lakridskonge, Michelin-stjerne og unikt hotel
Der er også liv på Bornholm uden for sæsonen. Stadig flere gode hoteller og restauranter vælger at holde helårsåbent, og det trækker tilflyttere og turister til. Det nye Hammershus Besøgscenter tegner også til at blive et tilløbsstykke. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her