Gudmundur Gudmundsson rystet over overfald

Gudmundur Gudmundsson og hans klub har klaget over lørdagens overfald.

Den kommende danske herrelandstræner i håndbold, Gudmundur Gudmundsson, er for første gang i sin karriere blevet slået af en modstanders træner.

Lørdagens højt profilerede Champions League-kamp mellem Kielce og Rhein-Neckar Löwen endte i tumult, da Kielce-træner Talant Dubsjabaev slog Gudmundsson i skridtet.

"Jeg er dybt rystet," siger Gudmundur Gudmundsson til Jyllands-Posten.

Her er hans version af balladen efterfølgende. Først den, der udspillede sig i minutterne efter slutfløjtet af kampen, der endte med en 32-28 sejr til Kielce.

Slog i skridtet

"Jeg ville hen til mine tidligere spillere fra Kielce og sige tak for kampen. Han (Dubsjabaev, red.) kom farende og endte med at slå mig i skridtet med en knytnæve. Jeg var chokeret og bøjede sammen. Men jeg reagerede selvfølgelig kun ved at råbe af ham," siger den islandske træner.

Undervejs i kampen havde de to trænere en enkelt meningsudveksling.

"Han provokerede mig konstant og en gang i 2. halvleg, sagde jeg til ham, at han skulle stoppe med det. Det var vores eneste kontakt og det var der intet unormalt i."

Balladen stoppede ikke med tumulten og det slag, som videomateriale beviser. På pressemødet beskyldte Dubsjabaev sin kollega for undervejs i kampen at have lavet oralsex-bevægelser mod ham.

"Jeg har aldrig, aldrig lavet de bevægelser. Selvfølgelig har jeg ikke det. Manden er jo vanvittig, når han påstår, at jeg står og laver sådanne bevægelser på sidelinjen. Han løj," siger Gudmundsson, der sammen med sin klub omgående sendte en klage over Dubsjabaev til det Europæiske Håndbold Forbund, EHF.

LINK: Se de to trænere komme i håndgemæng efter kampen

Ingen straf

"Vi har klaget over hans slag og hans opførsel på pressemødet. Han skal ikke sidde og lyve om mig på den måde. Det vil vi simpelthen ikke acceptere," siger Gudmundur Gudmundsson, der dog ikke forventer andet end at stå ansigt til ansigt med Kielce-træneren igen på mandag, når den sprængfarlige returkamp spilles i Mannheim.

"EHF gør selvfølgelig ikke noget. De reagerede ikke på Århus Håndbolds oplevelse i Zomimak, så selvfølgelig kommer der heller ikke nogen straf til ham for det her. Ham skal vi stå overfor igen om få dage," forudser Löwens træner.

Han har aldrig tidligere haft en batalje med Talant Dubsjabaev.

"Men det er der mange andre, der har. Dubsjabaev har slået en modstander og truet både spillere og trænere. Hvis man påtaler hans opførsel under en kamp, så optræder ham som om, at man har generet kongen.  Han er voldsomt aggressiv og provokerende. Den oplevelse i lørdags gjorde mig virkelig skuffet. Sådan noget skal ikke ske i vores sport," siger Gudmundur Gudmundsson.

LINK: Se de to trænere skændes for åben skærm i klippet her

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.