AGK: Sværere at vinde Final4 næste år

Chancerne for at vinde Champions League næste år ikke er lige så gode, mener AG København-folkene.

Artiklens øverste billede
Mikkel Hansen i aktion for AG København i dette års Champions League-semifinale mod Atletico Madrid ved Final4-stævnet. Foto: Ernst Van Norde/Polfoto

Champions League-turneringen 2012 blev ikke afsluttet på forventet vis i AG København, da holdet efter et nederlag i semifinalen til Atlético Madrid måtte nøjes med at spille om bronze - som de vandt.

Holdet havde på intet tidspunkt lagt skjul på, at de gik efter guldet - og at de kunne vinde det. Nu erkender både spillere og ledere, at der kan gå flere år, før de igen har en lige så god mulighed for at vinde turneringen.

- Vi er tilfredse med dette års turnering. Nu skal vi hjem og bygge op. Men det er det, vi hele tiden gør - forsøger at forstærke rammerne omkring AG København.

- Og så tror jeg på, at vi om nogle år kan vinde Champions League, siger administrerende direktør Søren Colding.

Vi vinder på et tidspunkt

Klubejer Jesper Nielsen, der i denne sæson har boblet af optimisme på AG Københavns vegne, er mere afdæmpet i forhold til mulighederne næste år.

- Vi er kommet dertil, hvor vi gerne ville. Vi har spillet mod Kiel, Atlético og Barcelona. Hvis vi bliver på det her niveau, så får vi også titlen på et tidspunkt.

- Vi kan ikke tage nogen erfaringer med os fra dette års turnering. Det var de små marginaler, der afgjorde, hvem der vandt. Men hvis vi sørger for at blive på det her niveau i nogle år, så har vi også en CL-titel på et tidspunkt, siger Jesper Nielsen.

Kan ikke tage noget med

Holdets forsvarskrumtap Joachim Boldsen kan ikke rigtigt pege på noget, som AGK kan tage med sig fra den netop overståede turnering.

- Jeg kan ikke rigtig tage noget med derfra. Vi vandt ikke, og det var det, vi gik efter. Så synes jeg ikke, man kan tage så meget med. Vi er forhåbentlig blevet lidt klogere på nogle ting og ved, hvad der skal til for at komme helt til tops, siger han.

- Så må vi håbe, at vi kommer til Final4 en gang til, tilføjer han og trækker på skuldrene.

For overhovedet at få en mulighed for at komme til Final4 i 2013 skal AGK vinde det danske mesterskab, der afgøres over to kampe mod Bjerringbro-Silkeborg onsdag og lørdag i denne uge.

"Vi finder på noget sjovt"

Men selv ikke Kasper Hvidt vil sætte penge på, at AGK er at finde i CL-toppen om et år.

- Vi ved jo ikke, om vi kommer til Final4 igen.

- Heldigvis er vi en klub, der altid finder på noget sjovt, så mon ikke vi får den chance igen. Men vi ved det ikke, siger han.

Champions League blev i år vundet af THW Kiel.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.