Magnus Andersson: Jeg er utrolig skuffet

AG Københavns svenske træner har svært ved at samle tankerne efter et knebent nederlag på to mål til Atlético.

Artiklens øverste billede
AG Københavns træner Magnus Andersson. Foto: Polfoto

AG København havde alle chancer i Champions League-semifinalen mod Atlético Madrid.

Hurtigt fik det danske hold sat nogle kontraløb ind, og det gav en føring på tre-fire mål i første halvleg. Men Atlético Madrid og dommerne ville det anderledes, mener træner Magnus Andersson.

20.000 eksperter

- Jeg står med en sur fornemmelse nu. Jeg synes, vi havde et par store chance til sidst, og jeg vil ikke kommentere på dommerne, men jeg synes, at de 20.000 buhende mennesker i hallen gav et godt svar på, hvad de syntes.

- Det var 20.000 håndboldeksperter, der alle var enige om, hvad de syntes om dommerne, siger Magnus Andersson efter 23-25-nederlaget.

Han har svært ved at få styr på tankerne frem mod bronzekampen søndag, for skuffelsen er simpelthen for stor.

- Det er rigtigt svært lige nu. Jeg er utrolig skuffet.

- Lige nu kan jeg ikke samle tankerne - vi skal tænke over tingene, siger han.

Vil spare spillere

Med to vigtige DM-finaler i den kommende uge, vil den svenske træner ikke udelukke, at AG København kan finde på at spare spillere til bronzekampen mod Füchse Berlin.

- Vi må se, hvem der spiller i morgen.

- Vi kommer selvfølgelig ikke til at løbe nogen risiko med nogen spillere, siger han.

Magnus Andersson er dog ikke i tvivl om, at AG København vinder CL-bronzemedaljen.

- Absolut, smiler han.

Kampen mellem AG København og Füchse Berlin fløjtes i gang søndag klokken 15.15.

Finalen har deltagelse af AGK's overmand Atlético Madrid og de tidligere CL-mestre THW Kiel. Den kamp spilles søndag klokken 18.00.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.