Steinar Ege: Magnus afgør om jeg spiller

AG Københavns norske målmand går på banen til Final4-stævnet, hvis hans træner siger, at han skal.

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at AG Københavns norske målmandsklippe, Steinar Ege, blev dømt ude i et halvt år med en overrevet akillessene.

Men den 40-årige målmand har formået at kæmpe sig tilbage lang tid før ventet.

Derfor trænede han lidt med, da AG København fredag aften havde sin sidste træning inden CL-semifinaleopgøret mod Atlético Madrid i Köln.

- Det går, som det har gået den sidste tid. Det går stille og roligt fremad. Tiden vil vise, hvornår jeg er klar igen.

- Men hvis Magnus siger, jeg skal ind, så spiller jeg, slår nordmanden fast.

Holdets svenske træner, Magnus Andersson, vil heller ikke afvise, at Steinar Ege kan få spilletid.

- Nu må vi se, om han skal stå. Men jeg tror det ikke. Det er gået meget hurtigt med ham, og han har fået grønt lys af lægerne og kan egentlig bare være med, som han vil. Vi må se på, hvordan skaden reagerer, siger Magnus Andersson.

Steinar Ege regner dog ikke med at få spilletid.

- Der er ikke særlig store chancer for, at jeg kommer ind. Jeg håber, at Kasper Hvidt gør sit arbejde, som han har gjort det de sidste 36 år - i så fald er der ikke brug for mig. Vi må se, siger Steinar Ege med et smil.

Magnus Andersson tager også situationen med ophøjet ro.

- Lige nu er det ikke min største bekymring, om Steinar Ege skal være med eller ej. Jeg har også Peter Henriksen med her.

- Men viser det sig til finalekampen, at der findes en mulighed eller en chance for, at Steinar kan være med, så ser vi på det, fortæller den svenske træner.

- Steinar Ege sidder på bænken i morgen - som assisterende træner, tilføjer Magnus Andersson og understreger:

- Jeg kan ikke forestille mig, at han er på holdkortet søndag - så er der noget, der skal gå helt galt.

Kampen mellem Atlético Madrid og AG København fløjtes i gang lørdag klokken 18.00, og nordmanden regner med en sejr.

- Jeg tror på sejr. Jeg kan ikke sige andet om resultatet, end at vi vinder, smiler han.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.