Lövgren er glad for at tage fejl af AGK

Champions Leagues Final4-ambassadør, Stefan Lövgren, levnede ikke AGK mange chancer.

Ifølge den tidligere svenske topspiller og nuværende Final4-ambassadør, Stefan Lövgren, så skulle AG København være glad for og tilfreds med en kvartfinalekamp i dette års Champions League.

Nu står det danske mandskab i semifinalen efter at have elimineret FC Barcelona i kvartfinalen over to opgør.

- De har spillet en fremragende sæson. Jeg er meget imponeret, må jeg indrømme, siger Stefan Lövgren.

Det rette mix

- De havde alle spillerne, men jeg troede ikke, de ville få det hele til at hænge sammen og gå op i en højere enhed hen over sæsonen, men det har de gjort, og det er jeg meget positivt overrasket over.

- De har vist deres kvaliteter i flere kampe og specielt i kampene mod FC Barcelona, siger Stefan Lövgren om danskernes europæiske præstation.

Og han er ikke bleg for at indrømme, når han tager fejl.

- AG København har det rette miks af spillere. Jeg er ikke bange for, at nogle af deres spillere er for gamle, som mange klandrer dem for at være. Alle kan spille to dage i træk. Alle får adrenalinen op at køre og vinderinstinktet - og så kan man gøre alt.

- Jeg er overrasket over, hvor langt holdet er nået. Men det er fortjent - og jeg er glad for, at jeg tog fejl, indrømmer Stefan Lövgren.

Selvom svenskeren er meget positivt overrasket, så vil han ikke udråbe AG København som vinder af Champions League.

- Kiel er favoritten til at vinde trofæet, men alle har chancen. Og så er det et stort pres for Kiel at have favoritrollen.

- Jeg vurderer, at det er fifty-fifty, om AG København vinder deres semifinale mod Atlético Madrid og går videre til finalen. Det i sig selv er en fantastisk chance, siger Stefan Lövgren.

Kampen mellem Atlético Madrid og AG København spilles lørdag klokken 18.00 i Lanxess Arena i Köln.

I den anden semifinale kæmper Füchse Berlin og THW Kiel om en finaleplads.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.