Randers HK fik sin første DM-titel

Randers HK vinder den anden DM-finale i håndbold for kvinder med 31-26 over Viborg og er dermed dansk mester.

Artiklens øverste billede
Nina Wörz, Chana Masson og Katrine Fruelund viser stolte metallet frem. Foto: Polfoto

Efter to gange sølv på stribe var det naturligvis en stor forløsning for Randers HK's håndboldkvinder, at de lørdag med en 31-26 sejr over Viborg HK i den anden DM-finale for første gang i klubbens historie kunne kalde sig danske mestre.

Der var på forhånd lagt op til en jævnbyrdig og nervepirrende finalekamp, men spændingen punkterede fuldstændig i de første 30 minutter, hvor Randers sprudlede, mens Viborg faldt helt sammen.

Grundspilsvinderne fra Viborg gik ellers ind til finalen med en lille fordel. Ikke kun i kraft af hjemmebanen i Viborg Stadionhal, men også fordi de grønblusede vandt den første kamp i Randers 30-29.

Trak hurtigt fra

Men det lille forspring holdt ikke ret længe. Efter en nogenlunde jævnbyrdig indledning, trak Randers-pigerne nemlig hurtigt fra.

Viborgs angrebsspil savnede fuldstændigt rytme, og det endte ofte med halvforkølede afslutninger og hurtige Randers-kontrastød ned i den anden ende.

Derfor gik Randers fra 3-3 til 11-7 og videre til 14-7, mens Viborg-spillet blev mere og mere krampagtigt og stresset.

Det hjalp heller ikke på hjemmeholdets tro på tingene, at Randers-målmand Chana Masson havde en af sine rigtigt gode dage, mens Christina Pedersen og Louise Bager Due sjældent fik fat i Randers-afslutningerne.

Og da Susann Müller scorede næsten direkte på frikast i første halvlegs sidste sekund til pausestillingen 21-12, var DM-guldet reelt allerede i hus.

Kunne ikke hentes

Viborg forsøgte tappert at kæmpe sig tilbage i kampen, men skaden var sket. Randers kunne ikke længere hentes, og så kunne kronjydernes DM-fejring begynde.

Dermed kunne man samtidig tage en festlig afsked med nøglespillerne Katrine Fruelund, Mette Melgaard, Nina Wörz og Susann Müller, der alle stopper i klubben.

I Viborg må de nøjes med at glæde sig over, at det trods alt blev til en pokaltitel i denne sæson, efter at det også kiksede at vinde Cup Winners' Cup-finalen i sidste weekend.

Bronzemedaljerne gik i øvrigt til sidste års danske mestre fra FC Midtjylland, der godt nok tabte 26-27 i returopgøret mod Team Tvis Holstebro, men som samlet set vandt med 52-51.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.