Fokuseret Dalby vil have guld

Camilla Dalby er tilbage på højeste niveau og har sigtekornet indstillet på DM-trofæet.

Artiklens øverste billede

Randers HK's Camilla Dalby har i flere sæsoner været blandt de allerskarpeste knive i ligaskuffen, men en knæskade tvang hende ud i en længere periode, hvilket blandt andet kostede deltagelse ved VM i Brasilien.

Men nu er den hårdtskydende højreback tilbage på noget, der bestemt ligner højeste niveau - og hun ser frem til nogle måneder, der både byder på DM-finale, OL- og EM-kvalifikation og forhåbentlig også en OL-deltagelse.

 - Det kan blive stort i de kommende måneder, hvis det hele flasker sig. Lige nu har jeg dog udelukkende fokus på DM-finalerne mod Viborg, og det er noget, jeg og resten af holdet gælder os helt vildt til. Det er tredje år i træk, vi er i DM-finalen, og nu må det gerne være, siger Camilla Dalby til Håndbold.dk og erkender, at det uden tvivl bliver svært mod Viborg.

Skal ramme niveau

- Det bliver et par kampe, hvor det hold, der har flest spillere, der rammer niveauet, løber med sejren. Begge hold kan skifte meget ud, og spiller man ikke op til sit bedste, så bliver det rigtig, rigtig svært, vurderer Dalby og nævner målmandsdysten som en faktor, der godt kan gå hen og bliver en af de væsentligste faktorer for, hvor DM-guldet havner.

DM-finalerne bliver samtidig de sidste to gange, en stor del af de nuværende Randers-hold trækker i den blå trøje. Spillere som Mette Melgaard, Katrine Fruelund, Nina Wörz, Susann Müller og Mie Augustesen spiller deres sidste kampe for Randers, der i alt siger farvel til i nærheden af to håndfulde spillere.

- Derfor ville det være et perfekt punktum for den her trup at vinde DM. Vi har været med til at bygge holdet op fra noget ustabilt noget og til et hold, der nu er i sin tredje DM-finale i træk, og med den store udskiftning i truppen i mente, så ville det være ekstra fedt at vinde de her finaler, understreger Camilla Dalby, der har papir på Randers frem til 2013 og derfor i næste sæson skal være med til at spille et mere eller mindre nyt hold sammen.

Kriller i maven

- Men der er længe til. Lige nu vil jeg bare glæde mig over at skulle spille DM-finaler - og at mit knæ er godt igen. Jeg kan mærke, at den første "kriller" i maven er der, og det er af den gode slags, og jeg glæder mig både til at komme til træning og spille kamp. Og jeg tror bestemt på, at vi kan vinde DM. Det, at vi fik vendt en umulig situation i semifinalen mod FCM til en samlet sejr, har givet os et enormt boost selvtillid, som vi tager med os over i kampene mod Viborg, understreger Randers-backen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.