VM-chok: Afbud fra Lærke Møller

Det danske kvindelandsholdet i håndbold er blevet yderligere svækket forud for VM i Brasilien.

Artiklens øverste billede
Håndboldspiller Lærke Møller deltager i et pressemøde for godt en uge siden forud for VM i Brasilien. Foto: Carsten Andreasen

Skuffelserne og chokkene vælter ind over det danske kvindelandshold i håndbold.

Holdets med afstand vigtigste spiller, Lærke Møller, har lørdag morgen meldt afbud til den forestående VM-slutrunde.

Skaderne er væltet ned over den 22-årige stjerne, og nu er det så skulderen, der ikke kan klare strabadserne.

»Det er urimeligt synd for Lærk, men skal man se noget som helst positivt i situationen, må det være, at hendes skulder nu får den ro, der kan bevirke, at hun vil være klar til et omfattende program med liga, Champions League og forhåbentlig OL-kvalifikation i det første halvår af 2012,« siger landstræner Jan Pytlick til dhf.dk.

Pytlick har umiddelbart ikke planer om at udtage en anden spiller. Landsholdet rejser til Brasilien i morgen.

Burgaard meldt klar

Der er dog enkelte lyspunkter for håndboldlandstræner Jan Pytlick.

Torsdag aften var han ret sikker på, at han kunne ville få en enkelt venstrehåndet bagspiller med til Brasilien.

Fredag middag indløb der imidlertidigt den første glædelige meddelelse i lang tid, da Louise Burgaard fra Team Tvis Holstebros blev meldt klar.

VM i håndbold spilles fra den 3. til 18. december.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen