25.000 vil se AGK i Parken
Lørdag formiddag rundede billetsalget til den anden DM-finale 25.000 solgte billetter.
Søren Colding, der er adm. direktør i AG København, er glad for salget indtil videre, men håber på at kunne få alle pladser besat til det andet finaleopgør mellem AG København og Bjerringbro-Silkeborg.
- Der er dog stadig masser af gode pladser. Vi placerer banen centralt, så alle kan se fra alle pladser. Samtidig bliver der mulighed for at følge kampen på storskærm, siger Søren Colding til sporten.dk
Der er i alt plads til 34.000 tilskuere til opgøret.