Rumænien fik ram på Bojana og co.

Rumænien vandt 23-21 over Montenegro og har dermed skudt sig et godt stykke tættere på en semifinale.

Artiklens øverste billede
Montenegros Milena Knezevic og Jovanka Radicevic i duel med Rumæniens Valentina Neli Ardean Elisei. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Rumænien ligner et godt bud på en semifinaledeltager ved EM i kvindehåndbold.

Holdet vandt tirsdag 23-21 over Montenegro og har lagt sig op på en delt førsteplads sammen med Danmark i sin mellemrundegruppe.

11 mål af Neagu

Igen var Cristina Neagu den dominerende figur for rumænerne, og hun vandt den indbyrdes duel med montenegrineren Bojana Popovic om at gøre det bedst på venstre back.

Hele 11 mål satte Neagu ind - heraf fire på straffekast - mens Popovic kun lavede syv mål, hvoraf de to var på straffekast, mens hun brændte sit tredje forsøg.

Men Rumænien skylder også en stor tak til målvogter Talida Tolnai. Efter kollegaen Paula Ungureanus grimme uheld i mandagens kamp mod Kroatien var Tolnai eneste spilleklare målvogter på det rumænske holdkort.

Et tungt ansvar, som hun imidlertid forvaltede utroligt godt. 21 redninger diskede hun op med, hvilket svarer til en redningsprocent på 50.

Videre med uafgjort

Sejren betyder, at Rumænien er videre til semifinalerne med mindst uafgjort mod Rusland på torsdag, og måske kan mindre endda gøre det, afhængigt af aftenens øvrige resultater i mellemrundegruppe 1.

Montenegro kan derimod ikke være sikker på at kunne klare sig videre uden hjælp udefra og kan derfor risikere, at en sejr over Danmark ikke engang er nok til en plads blandt de fire bedste.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.