Green går glip af World Cup
Danmark må undvære målmand Jannick Green i den forestående World Cup-turnering.
Det danske herrelandshold, der i skyggen af dame-EM samles mandag eftermiddag i Malmö for tirsdag og onsdag at spille World Cup, er blevet decimeret på målmandsposten.
AaB Håndbolds Jannick Green har mandag morgen meldt fra på grund af en skade i ryggen, og Ulrik Wilbek har besluttet ikke at indkalde en erstatning, oplyser DHF.
I forvejen er målmændene Niklas Landin og Marcus Cleverly indkaldt til turneringen, hvor Danmark i sin første kamp møder Norge i Halmstad tirsdag aften.