Nye klø venter Serbien
Ifølge Mie Augustesen kan serberne godt forvente endnu en omgang prygl, når det går løs til EM i december.
- Jeg tror, at vi smadrer dem i Aalborg. Så enkel var hendes kommentar til tv2 sporten efter kampen mod de kommende EM-modstandere. Samtidig sagde Augustesen, at Danmark har endnu mere at komme med, når de to hold mødes den 7. december i Aalborg.
- Vi har selvfølgelig gemt nogle ting, så vi har noget at overraske serberne med i næste kamp, siger hun.
Også landtstræner Jan Pytlick forventer endnu en sejr til EM, selv om Serbien formentlig spiller bedre, end de gjorde i går.
- De har mere at komme med, men jeg mener stadig, at det er et hold vi skal kunne slå, hvis vi er der, hvor vi skal være, siger han.