*

Håndbold

Århus Håndbold har forlænget med nyudnævnt anfører

Forsvarsgeneralen Peter Lund har forlænget sin kontrakt, så den løber frem til sommeren 2020.

Århus Håndbold har forlænget aftalen med forsvarsgeneralen Peter Lund, der op til den nye sæson blev udnævnt til anfører.

Kontrakten er forlænget med to år, så den nu løber frem til sommeren 2020, skriver klubben i en pressemeddelelse.

24-årige Lund har kaldt sig Århus Håndbold-spiller siden 2013.

- Jeg har det rigtig godt, og jeg synes, at de kommende sæsoner for klubben ser spændende ud. Det kan jeg godt se mig selv som en del af. Derfor var det heller ikke svært for mig at forlænge, siger Peter Lund.

Træner Erik Veje roser den udvikling, som Peter Lund har gennemgået, og Veje ser stadig udviklingspotentiale.

- Det fede er, at der stadig er stor mulighed for udvikling. Peters paradespil bliver bedre og bedre. Samtidig bliver han bedre til at have overskud i forsvaret og få det til at hænge sammen, blandt andet ved at påvirke de andre spillere også.

- Der er ikke vanvittigt mange spillere, der kan levere den præstation i forsvaret som Peter gør. Det er høj klasse, siger Erik Veje.

Århus Håndbold har lagt ud med en sejr og et nederlag i ligaen. Søndag gælder det så udekampen mod Sønderjyske.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her