Danske mestre blev knust i ”flødeskumskamp” mod FCM

FC Midtjyllands håndboldkvinder ydmygede de danske mestre fra Team Esbjerg med 38-26 i den første kamp i hovedrunden i Champions League.

Sådan lyder betragtningen hos de danske håndboldmestre fra Team Esbjerg, der i år deltager i Europas fornemmeste klubturnering for første gang nogensinde.

Indtil videre er det også blevet til tre sejre i seks kampe og dermed kvalifikation til hovedrunden, men søndag fik mestrene en alvorlig europæisk lærestreg af FC Midtjylland, der på hjemmebane vandt 38-26. 

Siden stjernespilleren Estavana Polman for nylig offentliggjorde sin graviditet, har Team Esbjerg kæmpet med finde formlen. Kun en ligasejr er det blevet til i de seneste fire kampe. Kald det nervøsitet, usikkerhed eller noget helt tredje. Den manglede substans var i al fald tydelig, da Team Esbjerg søndag indledte Champions League-hovedrunden, hvor der nu resterer 12 hold fordelt i to puljer - og to af de hold er danske. 

I danskeropgøret i Ikast bragede formstærke FC Midtjylland af sted og bragte sig foran 10-5 og senere 13-9 takket været Stine Jørgensen og Trine Østergaard. De to landsholdsspillere var i målhumør i Midtjylland, hvor kampbilledet hurtigt lignede et hjemmehold i kontrol. Team Esbjerg havde problemer i både det etablerede forsvarsspil og i returløbet, og omvendt havde FC Midtjylland relativt let ved at lukke ned for de sydvestjyske bagspillere.

Mod slutningen af første halvleg skiftede kampen imidlertid karakter. En storskydende Laura van der Heijden var medvirkende til, at esbjergenserne ikke blot indhentede, men også overhalede midtjyderne på scoringstavlen. De sidste seks minutter endte 5-2 i Esbjerg-favør, og så var gæsterne i front 19-17 ved pausen.

Den tidligere EM-guldvinder Jesper Jensen blev i den forgangne uge hentet ind som ny assistenttræner under Lars Frederiksen, og den tidligere Aalborg-træner forsøgte da også at gøre sit til, at Team Esbjerg skulle fastholde dominansen efter pausen. Men det er altså ikke uden grund, at FC Midtjylland har vundet 10 ligakampe i træk.

Anført af Stine Jørgensen generobrede hjemmeholdet føringen. Tempo, pres, kynisme og effektivitet var til forskel i anden halvleg, der nåede sit højdepunkt, da landsholdsanfører Jørgensen tordnede sin 10. scoring i det fjerneste hjørne til 26-22. En vaskeægte kongekasse af den nordjyske håndboldprinsesse. 

Føringen blev kort efter udbygget til ni mål - og så var den europæiske flødeskumssmag bitter i Esbjerg-lejren. For nok er Champions League altid en stor oplevelse for samtlige idrætsudøvere, men i Team Esbjerg må man erkende, at der fortsat er lang vej, før oplevelsen kan blive rigtig sukkersød.

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.