Erik Veje Rasmussen: Wilbek har flere gange svækket sin landstræner

Det var med løfter om optimering af den sportslige sektor og med muligheden for at lette en del af byrden hos dame- og herrelandsholdets trænere, at Dansk Håndbold Forbund i 2012 præsenterede en rolle som sportschef i den sportslige struktur.

Denne rolle blev med skåltaler tildelt dansk håndbolds mest vindende træner Ulrik Wilbek, men tirsdag måtte han efter fire år som sportschef for Dansk Håndbold Forbund indgive sin opsigelse til forbundet.

Opsigelsen kommer efter de interne uroligheder under OL i Rio, hvor Ulrik Wilbek kontaktede bærende profiler fra herrelandsholdet for at diskutere landstræner Gudmundur Gudmundssons fremtid.

Og ifølge Erik Veje Rasmussen, en af historiens største profiler i dansk herrehåndbold og nuværende træner i Århus Håndbold, har Ulrik Wilbek flere gange været direkte årsag til en forværring af landstrænerens arbejdsvilkår.

»Jeg synes, at der undervejs har været et par uheldige sager, hvor Ulrik Wilbek ikke har udvist nok loyalitet overfor sine landstrænere. Det er en sportschefs vigtigste opgave udadtil at sørge for, at landstræneren er stærk. Men han har i flere omgange valgt at svække dem i stedet,« siger Erik Veje Rasmussen, der står noteret for mere end 200 landskampe.

Udover den seneste episode under OL i Rio nævner Erik Veje Rasmussen fyringen af damelandsholdets træner Jan Pyrlick i 2014 som en dårlig sag for Ulrik Wilbek.

Dengang blev Pytlick fyret, efter spillerne havde ytret utilfredshed med den daværende landstræner. Efterfølgende kritiserede Jan Pytlick DHF og sportschef Ulrik Wilbek for manglende opbakning.

Erik Veje Rasmussen har forståelse for, at en sportschef bliver nødt til at reagere og indkalde til et møde, hvis landsholdsspillerne har et ønske om at komme af med en landstræner.

»Men det ville i min optik være illoyalt og vanvittigt, hvis Ulrik Wilbek på egen hånd under et OL har indkaldt spillere til en rundbordssamtale om hvorvidt deres træner skulle fyres,« siger Erik Veje Rasmussen og tilføjer:

»Grundlæggende mener jeg, det er forkert, at man i den grad har medinddraget spillerne i spørgsmål om landstræneren. Dette øjebliksbillede af, om en spiller kan lide en landstræner, er utilstrækkeligt. Det er for impulsivt og spontant, og det handler for meget om enkelte personers egen situation. Tilfældige spillere burde helt fritages fra at træffe sådan en stor beslutning«.

Nu skal Dansk Håndbold Forbund beslutte, om det vil jagte en afløser for Ulrik Wilbek som sportschef, eller om man efter fire år med en sportschef igen skal omstrukturere den sportslige ledelse.

Uanset beslutningen bliver det ifølge Erik Veje Rasmussen afgørende, at den næste konstellation mellem en sportschef og landstrænerne bliver mere harmonisk end den forrige.

»Der er næppe tvivl om, at hvis man fra forbundets side ønsker, at sportchefen skal være en tæt sparringspartner for landstræneren både omkring teamledelsen og det sportslige, bør man ved ansættelsen sikre sig, at de ikke er direkte modsætninger, både når det gælder metode og personlighed. Det forkommer Gudmundsson og Wilbek mig at have været.«