Lasse Svan var rørt til tårer

RIO DE JANEIRO

Følgende sekvens taler for sig selv.

»Jeg er virkelig, virkelig glad for, at vi vandt. Det… Jeg synes... Puha… Jeg synes, at alle gør det så pisseflot derinde. Jeg har dyb respekt for den kamp, Niklas står, Han har fået lidt kritik og har måske ikke stået sin bedste turnering, men i dag står han fuldstændigt fantastisk. Som hold falder vi aldrig nogensinde ned, selv om vi smider stor føring i første halvleg og kommer bagud i anden halvleg. Vi smider sejren på et fuldstændigt vanvittigt mål til sidst i den ordinære spilletid, og så spiller vi alligevel en forlænget spilletid, som vi gør dér. Åhhh – hold kæft, hvor er jeg glad for de drenge.«

Læg dertil billedet af Lasse Svan, der af ren bevægelse må tie stille i flere sekunder for at genvinde fatningen, og man har en ide om, hvor meget det egentlig betyder at stå i OL-finalen mod Frankrig for det danske herrelandshold i håndbold.

29-28 efter forlænget spilletid lød sejren på i semifinalen over Polen, som flere gange syntes sat skakmat for blot at komme ud af kniben og tvinge danskerne helt ud på pinebænken. Efter at have været suverænt spillende i Rio var Lasse Svan blandt de værste syndere med flere store afbrændere, men alt var glemt efterfølgende.

»Jeg har oplevet rigtigt, rigtigt mange ting, også mange store ting og også nogle ting, som har gjort mig rørt, og det her er helt sikkert ogås helt oppe i toppen. Det er fantastisk at stå og være sikker på at få en medalje. Det kom vi efter, og nu kan vi jo spille fuldstændigt frit i finalen. Jeg ved ikke, om nogen i hele håndboldverden udover os selv tror, at vi har en chance mod Frankrig,« indrømmede Lasse Svan, som bare ville have lov at svømme hen i glæde og først senere begynde at tænke på gallerne.

Flensborg-fløjen frydede sig eksempelvis over at have fået bortvisket den følelse, som han stod med efter OL i London 2012, hvor Danmark tabte til Sverige i kvartfinalen.

»Det var den største skuffelse, som jeg har været med til som håndboldspiller, og den har siddet dybt lige siden. Så at det lykkes denne gang både at komme i semifinalen og at være sikker på medaljer, det rører mig meget dybt. Og så er det måden, som vi gør det. Det er op ad bakke nærmest hele kampen. Vi skaber fire-fem måls forspring i første halvleg, og det virker, som om det kører, men derfra er det virkelig op ad bakke. Vi skal hive os til alle mål, og hver gang vi kommer til fri chance, brænder vi, og så gør hele kampens forløb det også specielt. Det kunne ikke være skrevet bedre.«

Søndag afgøres det, om eventyret får en lykkelig afslutning.