Scoring i sidste sekund sikrede dansk point

Susan Thorsgaard scorede, da haluret viste 29.58, og det sikrede danskerne et meget værdifuldt point i jagten på en semifinaleplads.

Artiklens øverste billede
Susan Thorsgaard har udlignet i kampens sidste sekund. Hun jubler med Maria Fisker og Mette Gravholt.

Debrecen

Det lignede længe et katastrofalt og uventet nederlag, men de danske håndboldkvinder fik fightet sig til et meget vigtigt point i den anden gruppekamp ved EM.

I absolut sidste sekund udlignede Susan Thorsgaard til slutresultatet 29-29, og så kunne de danske spillere falde hinanden om halsen i jubel.

Det startede ellers skidt for de danske spillere, som var overvejende tilfredse efter sejren mod Ukriane.

Men den positive stemning, som har hersket på det danske hold blev dog blæst væk fra kampens start.

Rumænerne lignede ikke det hold, som i perioder blev udspillet mod Norge i deres første kamp. De overmatchede danskerne på både vilje og fysik i starten.

Den danske taktik var i høj grad lagt an på den rumænske storspiller Cristina Neagu på venstre back, og hun viste også sine evner. Men det var i den anden side, der var problemer.

Danskerne havde urimeligt store problemer med at stoppe den højrehåndede højre back Adriana Tacalie, som lavede seks mål alene i første halvleg. Fem forskellige danskere fik undervejs opgaven med at stoppe hende, men igen havde rigtigt succes med det.

Der er ikke mange danske fans som har valgt at følge holdet i den indledende runde. Aftenens modstander havde derimod en flot opbakning i Phønix Arena.

Et par hundrede rumænere leverede stående en opbakning, som i den grad var med til at drive deres landshold frem, og samtidig må have fået danskerne til at føle sig meget på udebane.

Danskerne virkede rådvilde, specielt i forsvaret, og da dommerne endelig fløjtede til pause, skulle danskerne nærmest prise sig lykkelige for kun at være bagud med 16-12, og Jan Pytlick forsøgte også omgående at piske optimisme ind i sine spillere inden de skulle i omklædningsrummet.

Inden Pytlick gik ned i omklædningsrummet fik han dog taktiske inputs fra en uventet kant. DHF’s sportschef, Ulrik Wilbek havde nemlig ganske tydeligt taktiske rettelser til det danske forsvar, som han meget engageret meddelte Pytlick ved udskiftningsbænken.

Og Pytlicks pausesnak virkede.

Danskerne kom i hvert fald tilbage i kampen, anført af Maria Fisker, som lavede fem mål i løbet af de første otte minutter af anden halvleg. Kampen var lige, Rumænien tog time-out og Jan Pytlick fejrede det med begge arme i vejret.

Han fejrede til gengæld ikke de to slovenske dommeres præstation. EHF har tydeligvis ikke noget ønske om, at dette EM skal blive præget af hårdt fysisk spil, og derfor sidder udvisningerne meget løst, til tydelig utilfredshed for både trænere og spillere.

Anden halvleg bølgede frem og tilbage, dog med rumænerne mest i teten. Med et minut igen var danskerne bagud med 29-28 og rumænerne havde bolden. Et flot fightende dansk forsvar fik dog afvist, hvilket gav danskerne et sidste angreb med muligheden for at snuppe det ene point. Pytlick tog naturligvis sin målmand ud, og den ekstra markspiller gjorde, at Louise Burgaard kunne finde Susan Thorsgaard på stregen.

Hun scorede sikkert, og gav danskerne det ene point, som holder drømmene om en semifinale i live.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.