Egenkapitalen svinder i DHF
DHF tjente 17,2 mio. kr. på EM. Men det redder ikke forbundets økonomi.
Egenkapitalen i Dansk Håndbold Forbund (DHF) er den laveste i 10 år.
Et 2013-regnskab med et underskud på næsten 4 mio. kr. har banket egenkapitalen ned på 8,6 mio. kr. I 10 år har den ligget stødt og roligt mellem 11 og 15 mio. kr.
»Det er problematisk,« erkender DHF-formand Per Bertelsen.
Den økonomiansvarlige i DHF’s bestyrelse, Anker Nielsen, er imidlertid slet ikke så dyster, når han skal tale om konsekvensen af den faldende egenkapital.
»Det er ikke kritisk. Vi har jo kassen fra EM 2014-værtsskabet at trække på, hvis det skulle blive nødvendigt,« siger Anker Nielsen.
EM-kassen er kæmpe stor. DHF har fået sammentalt indtægter og udgifter for EM-værtskabet i januar. 17,2 mio. kr. er røget ind på bankbogen. Sagen er bare, at pengene er øremærket til udvikling af amatørhåndbold.
I en kontroversiel manøvre valgte DHF at lade EM-regnskabet opføre under et cvr-nummer, der var registreret som en frivillig forening.
Lovlig manøvre
Derved var man fritaget for at betale moms til staten og kunne således spare over 5 mio. kr. En manøvre, som skatteeksperter i Jyllands-Posten erklærede lovlig, men ikke udført efter lovens intention om at fritage små sportsforeninger for moms ved eksempelvis afholdelse af bankospil og juletræsfester. DHF skal nu sikre, at samtlige 17,2 mio. kr. alene bruges til amatørhåndbold, og således kan pengene ikke gå ind og dække underskuddet i driften af det professionelle selskab.
»Jeg er med på, at vi ikke må bruge af EM-kassen til professionelle gøremål. Men mange af vores udgifter går til bredden og til konsulenter. Vi kunne vælge at flytte de udgifter over til EM-kassen, hvis det bliver problematisk med den generelle økonomi,« siger Anker Nielsen.
Deri er han imidlertid ikke på bølgelængde med sin formand.
»Jeg ser på ingen måde EM-indtægten som en reservetank. De skal kun bruges på at udvikle bredde-projekter, ikke på at betale bredde-regninger fra det normale driftsregnskab,« siger Per Bertelsen.
Den daglige drift
Det er en god idé, hvis DHF holder sig til kun at bruge de 17,2 EM-millioner på amatørprojekter. Finder Skat ud af, at pengene er røget i en anden DHF-kasse, så er reglerne om momsfritagelse omgået, og så venter der en kæmpe millionregning.
At øge egenkapitalen skal altså alene ske gennem den daglige drift. Og det er nemt at se, hvor det gik galt i 2013. Den kommercielle afdeling solgte for 3 mio. kr. mindre end budgetteret. Desuden var der ikke budgetteret med en medalje-bonus til kvindelandsholdet, der fik bronze ved VM i 2013.
Den ansvarlige i den kommercielle afdeling, direktør Henrik Jacobsen, ønsker ikke at forklare årsagen til det alvorlige dyk i salg i hans afdeling i 2013. Han henviser i stedet til Anker Nielsen og Per Bertelsen.
»Vi har et glimrende produkt, og selvfølgelig er underskuddet i den kommercielle afdeling alt for højt. Vi må erkende, at vi i 2013 havde fokus på EM og måske ikke nok fokus på vores økonomi,« vurderer Per Bertelsen.
DHF har historisk set altid præsenteret pæne regnskaber. 2013 var en undtagelse, der virkede skræmmende på bestyrelsen.
»I 2013 budgetterede vi med et underskud, og det kommer ikke til at ske igen. Vi har vedtaget, at vi aldrig igen laver et budget, som på forhånd har røde tal. Derfor vil budgettet hele tiden blive tilpasset, så vi altid kommer ud med sorte tal,« fastslår Anker Nielsen.
Det sker ikke kun for at undgå den seneste forskrækkelse, men også for at rette op på 2013-regnskabet.
»Vores egenkapital skal genopbygges over de næste tre-fire år. Af samme grund har vi strammet budgetterne, så vi gerne skulle lande på et overskud mellem 1 og 1,5 mio. kr. pr. år, så vi om tre-fire år er tilbage omkring de 15 mio. kr. i egenkapital,« siger formand Per Bertelsen.