Wilbek: Selvfølgelig skifter Landin til Kiel

Niklas Landin er en af verdens bedste håndboldkeepere og den yngste blandt de bedste, siger Ulrik Wilbek.

Den tidligere håndboldlandstræner og nuværende sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Ulrik Wilbek, roser målmanden Niklas Landin for skiftet fra Rhein-Neckar Löwen til THW Kiel.

- Det er vel det mindst overraskende klubskifte, man kunne forestille sig. Niklas er den målmand i verden, der er mest attraktiv.

- Dels er han en af de bedste, dels er han klart den yngste af de bedste. Derfor har topklubberne i Europa i et års tid nu kæmpet om, hvem der skulle overtage Niklas fra Rhein-Neckar Löwen.

- I den sammenhæng er det logisk, at det bliver Kiel. Nu har Niklas vænnet sig til Bundesligaen, og Kiel er bare den største klub, siger Wilbek.

25-årige Landin har spillet for Rhein-Neckar Löwen siden 2012 og har kontraktudløb i sommeren 2015. Det er også først her, at Landin skifter til Kiel.

Wilbek er glad for, at Landin skifter til Kiel og ikke den spanske storklub FC Barcelona, som også kan lokke stjerner til.

- Det er godt set af Niklas, at han ikke er skiftet til FC Barcelona, for der er ingen at spille imod i Spanien. Der er ingen udviklingsmuligheder i den liga, siger Wilbek, som til gengæld regner med, at Landin kun bliver bedre i Kiel:

- Jeg forventer, at han kan blive mere stabil. Det er stabiliteten, Niklas mangler i sit spil. Han kan lukke helt af og være den bedste, men han mangler stadigvæk at nå det høje bundniveau.

Presset på Landin i Kiel bliver meget større end det pres, der er på landsholdsspilleren i dag, fortæller Wilbek.

- Rhein-Neckar Löwen har været en klub, som har spillet med i toppen i Bundesligaen, men som har overrasket. Kiel skal vinde hver gang, de spiller. Sådan er det ikke mange steder, siger Wilbek.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.