Danmark fra himmel til helvede

Danmarks nye landshold havde alt indenfor rækkevide, men smed det hele væk og tabte EM-åbningen til Sverige med 26-27.

Artiklens øverste billede
Pernille Larsen har godt fat i Linnea Torstenson.

Nis

En overraskende nem og fremragende fødsel endte kompliceret og med dansk nedtur ved EM.

Danmark var oven på i langt hovedparten af premieren mod Sverige, men holdet gik ned med mand og mus, da modgangen ramte med et ærgerligt 26-27 nederlag til følge.

En drømmesituation videre i turneringen blev i stedet vekslet til vanskelige udsigter med krav om sejre over en af guldfavoritterne fra Norge eller Frankrig, hvis den sødeste drøm skal gå i opfyldelse.

Mellemrunden skal Danmark nok nå. Dertil er holdet betydeligt bedre end søndagens sidste gruppemodstander fra Makedonien. Inden da venter så Frankrig torsdag aften.

Ikke et dansk flag

Det kunne med sikkerhed ikke trøste efter slutfløjtet i den kedelige ramme i Nis. Det må være første gang, at landsholdet har spillet en slutrundekamp på europæisk grund uden et eneste dansk flag eller dansk opbakning fra lægterne. Talte man sammen og rundede op, så nåede man 250 tilskuere i Sportsski Centar Cair. Et tal, der står i skærende kontrast til den million landsmænd, der sikkert sad og fulgte med hjemme foran tv-skærmen.

Det gode var, at de danske spillere kunne høre hvert eneste ord, når deres træner piskede dem frem. Ikke at Hr. Pytlick udnyttede hele sit ordforråd denne aften.

»Løb, løb, løb,« skreg hver han hver eneste gang, at en bold var erobret i eget forsvar.

Det blev den tit i indledningen, hvor svenskerne intet fattede af det offensive danske forsvar. I udtrykket lignede de skiftende svenske bagspillere et nyfødt føl, der lige er dumpet ud. Vaklende og desorienteret.

Fremragende indledning

På den baggrund fik danskerne for lidt ud af den fremragende indledning. Vel var de foran hele vejen, men det kunne have været meget mere end de 15-13 ved pausen. To gange havde danskerne chancen for at bringe sig foran med fem, trygge scoringer. Men ak, tingene blev ikke gjort færdigt og så var kampen tættere på måltavlen end det var i spillet.

For der var Danmark bedst. Klart bedst. Sikke en entre for dette nye hold på den alvorlige slutrunde-scene. Og sikke en demonstration af Pytlicks ord. Han lovede, at holdet ville skifte forsvarsstil undervejs for at stresse modstanderne. Han forsikrede, at han har et bredt hold uden stjerner.

Begge dele bevist på fornem vis i en glasklar demonstration af, at denne landstræner er alt andet end brændt ud. Efter 22 minutters spil havde 14 af hans 16 spillere været på banen. Og ni af dem havde delt de 14 danske scoringer mellem sig.

Den beskedne pauseføring til trods, så virkede både Pytlick og spillerne rolige. De kunne sikkert fornemme, at de var det bedste håndboldhold og tilmed udstyret med en værktøjskasse større end dem, man køber hos ærmesponsoren Bauhaus.

Med Sandra Toft som en snedig målvogter fik Danmark endelig slået det store hul ved 22-17. Den unge Tvis-keeper lignede en pensioneret målkone tilbage i comeback. Helt roligt stod Toft og læste de svenske skytter med den største lethed. Irriterende at spille mod, sjovt at se på.

Også hjulpet godt på vej af den herlige flækker Stine Jørgensen. Intet kunne kyse nordjyden. Heller ikke de forventede og acceptable fejl undervejs.

Blot seks træningskampe

Et rutineret hold havde gjort arbejdet færdigt. Men et sådant er Danmark jo ikke med blot seks træningskampe og 20 træninger på bagen. De fandt ikke modtræk, da Viborgs stærke Johanna Ahlm ramte en af sine gode dage og så var det tilskuerløse bal igen åbnet ved 23-22.

Massiv medgang var endegyldigt vendt til noget bekymrende, da Stine Jørgensen måtte udgå med et trælår.

Et erfarent svensk hold i medvind mod et uerfarent dansk hold i stiv kuling. Det tegnede ikke godt. Håbløse fejl fra en af få erfarne, Line Jørgensen, hjalp Sverige foran i de sidste minutter.

Da skulle det nye hold stå sin store mentale prøve, men dumpede på stort set alle pladser. Fra 45 fremragende minutter med opfindsom og hurtig håndbold til alibi-spil og voldsom nedtur.

Chancen var der ved 26-27, men så smed Line Jørgensen igen bolden ned på sin fod og mindede alle om, at Jan Pytlick fejlede ved at holde godt spillende Louise Burgaard udenfor, mens Jørgensen fejlede igen og igen.

Om ikke andet, så lærte de danske spillere meget om, hvad det vil sige at deltage i en slutrunde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.