Menneskehav venter EM-pigerne

Danskerne har i stort omfang fået appetitten efter kvindelandsholdet i håndbold tilbage.

Artiklens øverste billede
Foto: Polfoto

Det danske kvindelandshold i håndbold kan regne med stor opbakning, når det i aften løber på banen til den første mellemrundekamp mod Rusland ved det igangværende EM.

Mandag middag var der ifølge haandbold.com solgt 10.837 billetter, og dermed er næsten samtlige af de 11.456 sæder i det imponerende Jyske Bank Boxen besat.

"Det bliver helt sindssygt. Jeg har engang spillet for 5.000 - det var vildt. Det her bliver jo dobbelt så vildt," siger Ann Grethe Nørgaard om udsigterne i Herning.

Finale udsolgt

Men interessen rækker bestemt ud over aftenens kamp.

Tirsdagens opgør mod Kroatien bliver overværet af minimum 9.385 tilskuere. I hvert fald var det antallet af solgte billetter mandag middag, mens 10.336 mennesker har købt plads til torsdagskampen, og endnu flere kan nå at komme til.

Interessen skyldes ganske givet, at det danske landshold har leveret varen. Hidtil er det blevet til tre sejre i tre kampe, og Pytlicks piger har derfor maksimumpoint med til mellemrunden. Det betyder, at chancen for en plads i lørdagens semifinale er god. Det har en del håndboldinteresserede allerede luret, og det kan ses på billetsalget. Søndagens finale er udsolgt, mens der er afsat 9.105 billetter til semifinalen.

TV 2 jubler

På trods af den enorme kapacitet i den nye multihal i Herning, så må de fleste danskere nøjes med fjernsynet, når sulten efter spillet med den lille fedtede kugle skal stilles. Det profiterer de af på TV 2, hvor 1,4 millioner seere fulgte lørdagens kamp mod Spanien. Dermed er interessen voksende - fra de 974.000 seere, der så åbningsopgøret mod Serbien.

"Seertallene startede flot mod Serbien, men specielt de sidste to kampe – og et peak på over 1,7 millioner seere – har vist, at håndboldpigerne har fået fat i danskerne, og det glæder vi os selvfølgelig over på TV 2," siger Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2.

Det gennemsnitlige seertal til de tre indledende kampe er på 1.233.000, og så højt har seertallet ikke været til en slutrunde siden VM i Kroatien i 2003, da gennemsnitligt 1,3 mio. seere fulgte de indledende lampe.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.