Farvel til verdens bedste liga

De danske kvindehåndboldklubber stoppede ikke op i tide. Nu betaler de prisen.

Artiklens øverste billede

Søndag den 21. november tog Danmark endegyldigt afsked med verdens bedste håndboldliga.

Kvindehåndbolden fandt sine otte deltagere i anden fase af Champions League, og ingen danske hold nåede videre. Så kan man vel dårligt prale af at have verdens bedste samling håndboldhold.

Spørgsmålet er nu, om der skal sættes et R.I.P-skilt op ved siden af det, som i dag hedder Guldbager Ligaen. Var Viborg og Randers' mesterligaexit det endegyldige dødskys og farvel til otte-ni år med herlige brag mellem kvindehåndboldens ypperste repræsentanter i hallerne i Viborg, Slagelse, Ikast og Aalborg?

Nedslående fakta

Faktum anno efteråret 2010 er nedslående: Tilskuertallet er faldende. Tv-seerne zapper forbi kvindekampene. Niveau er faldet kraftigt i kampene. Spillets bedste er rejst ud af Danmark. Senest har rettighedshaveren TV 2 kæmpet en kamp for ikke at være forpligtet til at vise kvindehåndbold i den næste tv-aftale.

»Vi har ikke længere verdens bedste liga. Det må vi erkende,« siger landstræner Jan Pytlick.

For mange udlændinge

I krisetider har de ramte det ofte med at pege mod dem, der er skyld i problemerne. Den berømte tommelfinger, der altid stritter tilbage på en selv, når man peger af andre, er umulig at kigge forbi. I jagten på medaljer, tv-tid og dermed penge glemte de fleste klubber at tænke frem. Man brugte masser af kroner på et holdkort fyldt med udlændinge og glemte at give plads til de unge danske talenter. Et resultat deraf er, at det berømte danske landshold, der åbnede ballet og gjorde klubberne rige, ikke har vundet noget som helst siden 2004. De har end ikke fået medalje.

»I bagklogskabens lys kan man nu se, at klubberne ikke skulle have investeret så massivt i udlændinge, da tingene gik godt. Klubberne valgte stort set alle sammen at tage middelgode udlændinge ind. Der sad de så og tog pladsen for de mange danske talenter. Derfor sidder den danske liga i dag i en krise, som i høj grad er klubbernes egen skyld,« mener landsholdsveteran og FIF-målvogter Karin Mortensen.

Plads til unge danskere

Storklubber som FC Midtjylland og Viborg har før denne sæson luget kraftigt ud i dyre udlændinge. I stedet ville man satse på dansk talent og udvikle, hed sangen. Reelt var det et udtryk for nød og ikke lyst. Samtidig led profilfyldte FCK Håndbold en pinefuld død.

Prisen er blevet betalt på banen i denne sæson. Et par håndfulde af verdens spillere er rejst videre til udenlandske klubber, der ikke har samme blodrøde bundlinjer som i Danmark. Kvaliteten i den danske liga var med i Popovic', Lundes og Legangers flyttevogne.

Rent økonomisk er det godt for de overophedede klubøkonomier, at de løntunge er væk. Det er også glædeligt, at der nu er blevet plads til de unge danskere.

Færre penge

»For mig som landstræner er det en god udvikling, for de danske spillere får nu værdifuld spilletid i ligaen. Men for niveauet og interessen for ligaen er det ikke godt. Det er jo de forkerte udlændinge, der er rejst. Jeg ser gerne, at der kommer flere udlændige tilbage til danske klubber. Men det skal kun være de gode. Andre må ud. De mellemgode udlændige, som hele tiden har været problemet, er her jo endnu,« påpeger Jan Pytlick.

Midt i mørket er det måske tid til at tænke nyt. Pengene er blevet betydeligt færre, og det er ifølge Karin Mortensen en god anledning til at redefinere livet som kvindehåndboldspiller i Danmark. Hun har selv spillet et halvt år i kriseramte FIF uden løn. Selvfølgelig vil hun gerne have penge for at være til rådighed i håndboldhallen seks dage om ugen, men oplevelsen har fået veteranen til at se anderledes på sin sport.

»Lige nu ser det sort ud, men produktet er altså ikke så dårligt. Om nogle år springer de nuværende, unge talenter ud som seværdige spillere. Og så er de frem for alt danskere. Tidligere kunne tilskuerne ikke rigtigt snakke med deres holds spillere efter kampen, fordi spillerne var udlændinge alle sammen. Ikke alle har været lige imødekommende. Det er på tide, at spillere og tilskuere igen kommer tæt på hinanden ude i hallerne. Jeg håber, at vi bruger krisen til at komme tilbage til nogle af de gamle dyder med klubånd og foreningskultur. Det skal være lysten, og ikke pengene, der fremover skal drive spillerne. Jeg har i flere år helt klart haft den fornemmelse, at nogle af mine holdkammerater alene var der for pengenes skyld. Nu skal spillerne lige huske, at de store lønchecks hører fortiden til,« påpeger Karin Mortensen.

Niveauet er faldet

Alle er enige om, at niveauet er faldet. Samtidig er spændingen forduftet. Viborg har mistet verdens bedste spiller i Bojana Popovic og spillets ypperste målvogter i Katrine Lunde. Alligevel er afstanden til de næstbedste blevet så stor, at Viborg ser ud til at blive mester med venstre hånd bundet på ryggen. De eneste bejlere er Randers og FC Midtjylland, og de synes indtil videre at være lysår fra at kunne true viborgenserne.

»Den primære bekymring ligger i, at Viborg er så suveræn. Det dræber bare alt,« mener tidligere topspiller- og træner, Peter Bruun Jørgensen.

Som medkommentator på TV 2 Sport følger han kvindeligaen på tætteste hold.

»Spillet er blevet dårligere. Der bliver lavet for mange elementære fejl. Det er simple kaste- og gribefejl, hvor man upresset kaster bolden ud over sidelinjen. Nogle gange er det ganske ufatteligt at se på,« siger han.

Den norske syge

Spørgsmålet er, hvor længe krisen skal kradse som uldent undertøj i den danske liga. På stort set alle parametre har dansk og norsk kvindehåndbold spejlet sig i hinanden. Mod nord blev man for syv-otte år siden ramt af den syge, der nu hærger i dansk kvindehåndbold. Alt for store armbevægelser i medgang og syngende lussinger, da modgangen ramte. Den norske liga har stort set ligget underdrejet siden krisen indtraf. Larvik er kommet på fode og har nu et af Europas bedste hold. Hjemme i Norge har Larvik være suveræn, som Viborg er herhjemme nu. 10 gange ud af de seneste 11 sæsoner er Larvik blevet mester. Tilskuerne har ikke gidet se den norske liga, og Larvik har ikke været tæt på noget gennembrud i Champions League før nu.

»I dansk håndbold var vi meget forfærdede over den norske nedtur. Men siden har vi lavet akkurat de samme fejl. Norsk klubhåndbold er ikke helt på fode endnu, så jeg kan da frygte, at den dansk nedtur ikke allerede er vendt om et år eller to,« siger Karin Mortensen.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.