Nikolaj Jacobsen lurer på "comeback"
Skadesproblemerne hos topholdet i håndboldligaen BSV er stå store, at den tidligere landsholdsspiller Nikolaj Jacobsen kan komme i aktion.
Bjerringbro-Silkeborg er i øjeblikket hårdt ramt af skader - ja faktisk så hårdt at den tidligere landsholdsspiller og nuværende assistenttræner for holdet, Nikolaj Jacobsen, sidder klar på bænken og er klar til comeback.
"Jeg er klar til at træde ind, hvis uheldet skulle være ude, eller hvis Kenneth Olsen skulle få problemer," forklarer Nikolaj Jacobsen til Midtjyllands Avis.
"Jeg er også klar til at gå ind og skyde straffekast, og jeg står nok ret højt oppe på listen," tilføjer den tidligere fløjspiller.
Nikolaj Jacobsen er sandsynligvis nummer to efter Christian Back.