VM-spænding: Bliver Søndergaard klar?

Pessimismen er afløst af optimisme for Kasper Søndergaard, der stadig håber at blive klar.

Artiklens øverste billede
Pessimismen er afløst af optimisme for Kasper Søndergaard, der stadig håber at blive klar. Foto: AP

Lørdag aften klokken kvart over otte rammer alvorens time Danmark, når Brasilien er modstanderen i den første VM-kamp.

Men allerede i eftermiddag klokken 14.30 er det skæbnetime for Kasper Søndergaard. Her skal Kolding-spilleren for første gang siden fredagens lyskeskaden træne med kollegerne på håndboldlandsholdet.

Bagefter falder dommen: Er han frisk nok til at sætte sig i flyet mod Kroatien i morgen?

I går rakte fysioterapeut John Bruun tommelfingeren op, efter at Søndergaard var igennem en række fysiske prøver, og det har fået humøret i vejret hos truppens eneste venstrehåndede bagspiller.

»Det hele er blevet lysere. I weekenden var jeg meget træt af det hele, og det så meget sort ud, men nu går det fremad. Jeg mærker lidt ømhed efter træningen i formiddag (i går, red.), men det ser jeg ikke som noget problem. Det er meget normalt,« sagde Kasper Søndergaard til spn.dk i aftes.

Ingen dårlig stemning

Han vurderede tirsdag chancerne for VM-deltagelse til 80-90 procent, og bliver det et fuldstændig klartegn fra læge-staben, vil han også spille sin 55. landskamp i lørdagens VM-åbner mod Brasilien.

»Det er helt klart mit mål,« sagde Kasper Søndergaard, der endnu ikke har fået besked fra landstræner Ulrik Wilbek om, hvorvidt det er i orden, at han sidder over i den første kamp.

Helt alene har han ikke følt sig i de seneste dage, hvor han ikke har kunnet træne med resten af truppen. De andre har været flinke til at bakke op.

»Jeg har fået en masse sms’er fra de andre, men der har ikke været nogen dårlig stemning over det. Sådan er det jo: Hvis jeg ikke bliver klar, er der en anden, der må tage over,« siger Kasper Søndergaard.

Skulle det gå så galt, hedder afløseren Klavs Bruun Jørgensen på lørdag klokken 20.15 i den kroatiske by

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen