DHF præsenterer stor nyhed fredag

<p>Hele menageriet stiller op, når Dansk Håndbold Forbund (DHF) fredag klokken 17 holder pressemøde i Skjern kort før herrelandsholdets træningskamp mod Bosnien-Hercegovina.</p>

Artiklens øverste billede

Generalsekretæren, formanden, pressechefen, landstræneren og anføreren er til stede, og det lugter slemt af, at det er en større nyhed, der skal præsenteres.

Det kunne være en ny hovedsponsor for herrelandsholdet, der ikke har haft noget logo på maven siden aftalen med elartikelproducenten Lauritz Knudsen A/S udløb ved nytårstid.

Formanden for DHF, Per Rasmussen, vil imidlertid ikke afsløre noget på forhånd.

- Ingen kommentarer. Jeg tør slet ikke sige andet. I må komme forbi i morgen og høre, hvad vi har at fortælle der, siger han.

Er der tale om en ny sponsor, er det også godt nyt for landsholdsspillerne, der ellers har indvilget i at undvære deres eventuelle bonus for det kommende VM i Kroatien, hvis ikke det skulle lykkes for DHF at finde en ny samarbejdspartner.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen