Annonce
Håndbold

FCM snupper ung EM-komet

FC Midtjylland Håndbold har sikret sig Danmarks vel nok største EM-oplevelse, Lærke Møller, på en tre-årig kontrakt.

Den 19-årige playmaker, Lærke Møller, skifter fra Aalborg DH til den midtjyske klub på en tre-årig kontrakt. Foto: Polfoto

Den 19-årige playmaker skifter fra Aalborg DH til den midtjyske klub på en tre-årig kontrakt.

"Det her er en tidlig julegave for FC Midtjylland Håndbold. Lærke har potentiale til at blive en af de helt store publikumsyndlinge i de kommende sæsoner. Vi er stærkt tilfredse med at få en dansk profil af højeste kaliber i truppen til den kommende sæson," siger direktør i FCM Håndbold, Frank Henriksen.

I FCM Håndbold bliver hun en af mange profiler, og det er ikke mindst muligheden for både at spille dansk tophåndbold og international håndbold, der har lokket den talentfulde spiller til Midtjylland.

"Jeg har været glad for at være i Aalborg og vil gøre alt for at slutte godt af i klubben. Herefter ser jeg virkelig frem til en ny udfordring. Jeg har fået et meget positivt indtryk af FC Midtjylland, som er en professionel klub, der ikke kun spiller med i toppen af ligaen, men også altid er med i de internationale turneringer," siger Lærke Møller, der har spillet godt 70 kampe i Aalborg DH.

Skiftet træder i kraft efter den igangværende sæson.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her