Spellerberg – fra reserve til styrmand

Kolding-spilleren lignede alt andet end mand, der har siddet på tribunen som reserve i de seneste dage.

Artiklens øverste billede
Bo Spellerberg blev efter kampen kåret som bedste danske spiller. Foto: Lars Krabbe




Stavanger





Han skulle forestille at være nederst i hierarkiet, Bo Spellerberg.

Kolding-spilleren nægtede at være det, hvilket lyste ud af manden, der var reserve i de indledende kampe, men som spillede sig ind i turneringen på blændende vis.

Spellerberg gik direkte ind som venstre back og begyndte at dirigere systemer. Normalt en opgave for playmakeren.

>>Jeg havde siddet ude på bænken og set nogle ting. Så dem delte jeg med Jesper Jensen. Det er ham, der har det sidste ord, men han er god til at lytte. Det var fantastisk at komme ind i turneringen på denne måde. Jeg har aldrig set Kasper Hvidt så god,<< sagde Bo Spellerberg, der nedtonede det underlige i, at han på den måde gik så overbevisende ind i det danske spil.

>>Jeg har været med til alle træninger og alle taktikmøder. Og så har jeg altså spillet en del landskampe med dette hold efterhånden,<< fastslog Bo Spellerberg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen