Nederlag til de tyske verdensmestre

Der er store forventninger til de regerende verdensmestre ved EM i Norge.

Artiklens øverste billede

Men noget kunne tyde på, at tyskerne ikke befinder sig lige så godt i de norske fjelde som hjemme i Tyskland, hvor sidste års VM-guld blev hentet hjem.

I hvert fald tabte Tyskland sin sidste kamp i den indledende runde med 22-30 til Spanien. Efter uafgjort 12-12 ved pausen trak spanierne fra i anden halvleg. Juan Garcia var med otte scoringer alene i de sidste 30 minutter kampens helt store spiller. Men også målmand Jose Javier Hombrados Ibanez havde med 18 redninger på 40 skud afgørende indflydelse på den spanske sejr.

Sverige spadserede med en 41-25-sejr over Slovakiet nemt ind i mellemrunden på samme måde som Polen, der med en 33-30-sejr over Tjekkiet også har to point med til næste fase i turneringen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen