Playmakerne har nøglen til sejr

Efter to dårlige kampe rent angrebsmæssigt mod Norge og Montenegro under EM i herrehåndbold skal herrelandsholdet bevise sit værd mod russernes stærke, offensive forsvar søndag.

I modsætning til de tidligere træningspas dikterede landstræner Ulrik Wilbek således angrebsspil under lørdagens træning, og det har også været temaet på de seneste taktikmøder.

Joachim Boldsen er sammen med sin playmaker-kollega Jesper Jensen udset til en nøglerolle. Boldsens gennembrudsfarlige spillestil kan nemlig skabe plads omkring de store russere.

- Det bliver sandsynligvis lettere for os, der er lidt mindre og meget bevægelige. Men det kræver, at vi sætter tempo helt nede fra eget målfelt, så de ikke når at komme på plads, for de er ikke så glade for, at det går hurtigt, siger Joachim Boldsen inden mødet med russerne.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen