Stadig arbejde forude for EM-holdet

Peter Henriksen bliver ikke overraskende den 16. og sidste mand på EM-holdet efter dansk sejr på 37-36 over Island.

Artiklens øverste billede

Med 10 dage til EM-premieren er alt langt fra perfekt på det danske herrelandshold.

Heldigvis. Historien viser, at det som regel går galt, når alt bare svinger i kampene før en slutrunde.

Men det er heller ikke sjovt at være på bar bund. Og det er landstræner Ulrik Wilbek i sandhed heller ikke efter tre kampe i LK Cup. En grusom præstation mod Norge, periodevis glimrende mod Polen og en blandet oplevelse mod Island. To sejre og et nederlag. Et fint udbytte i den stærke træningsturnering.

Endnu ikke i stærkeste opstilling

"Vi står bedre nu, end vi gjorde for et år siden. Jeg ser flere ting, der fungerer, og vi har endnu ikke spillet i stærkeste opstilling," sammenfattede Ulrik Wilbek.

Han har set fremragende forsvar mod Polen og dårlig opdækning mod Island. Han har spottet viljeløst sjusk mod Norge og godkendte, energifyldte præstationer mod Polen og Island. Wilbek har skumlet over et angrebsspil blottet for bredde mod Norge og Polen og glædet sig over masser af fløjspil mod Island. Og så fik han mod Island omsider set nogle af de nemme kontramål, der er så behagelige for et håndboldhold.

Ingen faldt igennem

Dermed blev det en klassisk opvarmningsturnering til en slutrunde. Med masser af eksperimenter. Det glædelige var, at ingen faldt igennem.

Wilbek var glad for sejren på 37-36 over Island. Som altid mod de kolde krigere fra nord blev det afgjort til allersidst. Eller rettere: Efter kampen. For tiden var gået, da tårnet på 205 cm, Lars Møller Madsen, scorede direkte på frikast.

De seks islændinge i muren sprang frem i kæmpen, så han iskoldt bare kunne kyle bolden ned over deres fremstrakte arme nede i myrehøjde.

"Det var mere held end forstand," sagde Møller Madsen.

Han er vestjyde fra Ølgod. Derfor de beskedne ord. For han har scoret på den måde før.

Målmandstvist afgjort

På forhånd stod den største spænding om udfaldet af målmandstvisten mellem Peter Henriksen og Michael Bruun. Men Wilbek punkterede dramaet, da han 25 minutter inde i kampen skiftede Henriksen ind i stedet for Bruun, der ellers havde gjort det ganske anstændigt. En detalje, som Peter Henriksen også noterede sig som bevismateriale.

Efter kampen fik de to duellanter en ultrakort orientering, der blot gik på, at Peter Henriksen er det 16. og sidste medlem af EM-familien.

"Jeg fik billetten på min indsats mod Polen i lørdags. Jeg er glad lige nu, men endnu mere træt. Det er mentalt hårdt at gå rundt på denne måde i uvished," forklarede Henriksen.

Både han og Michael Bruun sad undervejs på bænken og klappede pligtskyldigt, når konkurrenten havde en redning.

"Det skal man jo gøre. Man prøver at glemme, at man helt ærligt ikke sidder og håber på redning fra den anden. Sådan har det Michael det sikkert også. Vi har et rigtigt godt samarbejde, og derfor er jeg heller ikke helt oppe at køre lige nu. I respekt for ham," sagde Peter Henriksen, der nu skal bruge den kommende tid på kun at koncentrere sig om målmandsspillet.

Boldsens skade knirker

Ugen skal også bruges til at få Joachim Boldsen tilbage i håndboldsko. LK Cup viste, at hans fiberskade stadig knirker.

Wilbek fastslog søndag, at han forventer at se Boldsen i aktion mod Tyskland. Ellers kan holdets vigtigste spillers EM-deltagelse komme i fare.

"Jamen, jeg spiller mod Tyskland, så det er ikke noget problem," sagde Boldsen afvæbnende.

null

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.