Fortsæt til indhold
Håndbold

Håndboldlegender er ikke i tvivl: Nu har Mathias Gidsel overhalet Mikkel Hansen

Håndboldstjernen Mathias Gidsel sprænger rammerne. Han gør spillet smukkere. Det siger flere eksperter efter Gidsels seneste kåring som verdens bedste i sit fag.

Verdens bedste mandlige håndboldspiller hedder Mathias Gidsel.

Det ved de fleste, og nu har den 27-årige dansker så fået papir på sagerne.

Igen.

Som den første mandlige spiller nogensinde er han blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller tre år i træk. 2023, 2024 og nu for 2025.

Dermed er Mathias Gidsel nu oppe på siden af Mikkel Hansen, som også fik den prestigefyldte titel tre gange.

Men hvem er egentlig størst af de to?

Det har vi bedt Nyegaard, Boldsen og andre skarpe håndboldhjerner om at svare på.