De tyske spillere vil helst glemme det og mange andre opgør imod Danmark
Hvis vi spiller 10 kampe imod Danmark, vinder vi måske to, lyder det fra tysk profil inden EM-finalen.
Johannes Golla ligner en mand, man ikke har lyst til at spilde en kvart øl ud over i en overfyldt bar på Østergade i Herning.
Den tyske stregspiller er berømt for sin fysik, og flere danske profiler beskriver ham som et monster i et styrkelokale. Men når Tyskland møder Danmark, sker der en forvandling, hvor selv de bedste profiler krøller sammen.