Mathias Gidsel: »Jeg håber, at mine børn vokser op med, at deres far styrede det hele«

Mathias Gidsel har altid sagt, at han spiller håndbold for oplevelsernes skyld.

Dem er der også mange af, og de er primært gode, når man er verdens bedste håndboldspiller og den største stjerne på et af historiens stærkeste landshold.

Siden sit gennembrud for fire år siden har Mathias Gidsel vundet det meste. Særligt iklædt den danske landsholdstrøje.

Men hvor længe kan så massiv succes vare ved? Hvordan undgår han og håndboldherrerne at blive bremset af egen selvtilfredshed? At blive kvalt i sejrens sødme?

Det har Mathias Gidsel et svar på.

»Jeg vil gerne være en del af en æra, som huskes – ikke bare for at være rigtig dygtige og vinde nogle år i træk, men vi skal se, om vi kan gøre det i de næste 10 år. Jeg vil gerne være en del af en historisk årgang i dansk og international håndbold, som bare vinder alt, hvad vi rører ved,« siger han.

»Æraen er startet. Vi er alle enige om, at vi har et af de allerbedste hold nogensinde, så nu skal vi holde den kørende så længe som muligt. Det vil jeg gerne være en af hovedaktionærerne i. Vi skal skrive historie. Som barn voksede jeg op med franskmændene, der styrede det hele. Jeg håber, at mine børn vokser op med, at deres far styrede det hele i 2020’erne.«

Det er før set i sportshistorien, hvordan noget nær uovervindelige hold pludselig knækker. Mister momentum. Fodboldklubben Manchester City er seneste eksempel på det, nogle forklarer som mæthed, metaltræthed eller selvtilfredshed.

Manchester City har vundet det engelske mesterskab fire år i træk. Derfor var klubben før sæsonstarten selvfølgelig storfavoritter til at genvinde ligaen. Det kommer bare ikke til at ske.

Citys stjernemandskab er på ligaens femteplads og haltede sig i efteråret igennem en periode med én sejr i 13 kampe. Hvem havde set det komme?

Ikke Magnus Saugstrup, men håndboldherrernes anfører er bevidst om mekanismerne. At sejre ikke er en selvfølgelighed.

»Jeg forstår udmærket, hvis det udefra set ligner, at vi bare vinder og vinder. At det er nemt for os. Men sådan er virkeligheden ikke. Vi tager intet for givet. Det minder vi også hinanden om,« siger han.

Under Nikolaj Jacobsens ledelse er Danmark nået i finalen i 7 af 10 slutrunder. Og fem af de syv finaler er endt med guldmedaljer. Senest ved VM for knap to måneder siden.

Her vandt Danmark verdensmesterskabet for fjerde gang i træk efter endnu en voldsom magtdemonstration. Ni sejre i ni kampe – alle vundet med minimum seks mål.

»Det er ikke normalt at nå så mange finaler i træk eller vinde så mange verdensmesterskaber. Slet ikke i en sport med så stor konkurrence i toppen. Når det så lykkes, skal vi også rose os selv, fejre succesen og glæde os,« siger Magnus Saugstrup.

Hverken Saugstrup eller Gidsel oplever nogen tegn på, at gnisten eller den nødvendige ærgerrighed mangler efter tre guldmedaljer i de seneste fire slutrunder.

»Vi er gode til at få talt om tingene. Vi har et motto, der hedder, at det forpligter at være dygtig,« siger Mathias Gidsel.

I disse dage er Saugstrup, Gidsel og håndboldherrerne samlet for første gang siden VM-guldtriumfen i januar. Lørdag venter Frankrig i en testkamp i Kolding.

Her skal Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard hyldes for deres indsats i nationaldragten. Samlet set over 800 landskampe og knap 40 medaljer. Hansen og Landin stoppede på landsholdet i sommer. Nu er det Møllgaards tur til at give stafetten videre.

Dermed fortsætter det løbende generationsskifte på Nikolaj Jacobsens landshold.

»Nu skal andre tage over og gøre det på deres måde,« siger landstræneren og nævner Mads Mensah, Simon Pytlick, Mathias Gidsel og anfører Magnus Saugstrup som de nye frontfigurer, der skal holde middelmådigheden for døren.

»Den gruppe, jeg har nu, elsker legen og håndbold. Derfor handler det om at skabe nogle rammer til dem, hvor de stadig kan lege og spille på den måde, de har lært. Nogle spillere skal have kæft, trit og retning, og nogle skal have det skåret ud i pap. Disse spillere skal have lidt frie roller, hvis jeg skal have det bedste ud af dem,« siger Nikolaj Jacobsen.

Direkte adspurgt, hvad han som leder skal gøre for at undgå selvtilfredshed i sin guldgruppe, siger han:

»Vi bliver hele tiden mindet om, at når vi ikke er der, så … « siger han og stopper sig selv for at fortælle om finalenederlaget i januar 2024.

Her missede Danmark guldet til sidst i EM-finalen mod Frankrig. Efter en slutrunde, hvor Danmark leverede på »70-80 pct.« ifølge landstræneren.

»100 pct. er for meget at forlange, men for os handler det om til hver slutrunde at ramme et niveau på 90-95 pct., som vi har gjort til VM og OL, så har vi vist, at de andre skal være virkelig gode for at slå os.«