Mathias Gidsel og 14.000 andre mennesker nåede at blive nervøse: Heldigvis har håndboldstjernen ikke flere ledbånd at rive over
Det danske håndboldpublikum elsker Mathias Gidsel. Det blev understreget igen og igen i tirsdagens danske ydmygelse af Tyskland, som også bød på en lille forskrækkelse.
Pludselig mistede Mathias Gidsel kontrollen over sin krop i en hurtig kontrachance.
Landsholdsspilleren faldt, blev liggende på halgulvet og måtte få behandling. Et vrid i anklen.
Selvfølgelig nåede Danmarks største håndboldstjerne – og godt 14.000 tilskuere i Herning – at blive nervøse for, om aktionen midtvejs i anden halvleg mod Tyskland skulle blive…