På toppen af et snedækket bjerg har Nikolaj Jacobsen grublet over både dumheder og dommere
Det er ikke kun afslutningen på EM-finalen, der har rumsteret i Nikolaj Jacobsens håndboldhjerne siden den tabte guldkamp i januar.
Det har taget ham noget tid at vende tilbage i en normal hverdagsrytme.
Nikolaj Jacobsen har også haft en masse søvn at indhente efter flere EM-uger med blot tre-fire timer på puden hver nat.
Og så har håndboldherrernes landstræner ikke mindst benyttet pausen efter januars europamesterskab til at stå på ski med sine børn.
Men selv på toppen af et snedækket bjerg i italienske Livigno har han ikke kunnet slippe grublerierne. Særligt over to danske dumheder.