Nikolaj Jacobsen løb tør for undskyldninger, så nu er det slut med piller, knive i fødderne og dage lænket til sengen
Når smerterne har været værst, har Nikolaj Jacobsen ligget ned fra morgen til aften. Ude af stand til at bevæge sig. Han har slugt piller for at kunne sove og købt alternative behandlingsmidler på nettet. Det er håndboldlandstræneren nu fri for.
Han stod på en golfbane i Schweiz sammen med en gammel ven, da han besvarede telefonopkaldet.
»Vil du fortælle om dit nye liv?« spurgte jeg, og efter knap 10 minutters snak frem og tilbage lukkede Nikolaj Jacobsen samtalen med én sætning. Den var lige så svær at misforstå, som når han i en timeout forklarer Mikkel Hansen eller Mathias Gidsel, hvordan de skal angribe mod målet.
»Jeg vil gerne fortælle, hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort, og hvad det har betydet for mig, men jeg gider ikke at lege sundhedsekspert og snakke en masse om kostplaner, træning, slankekure, og hvad ved jeg.«
Bestemt toneleje. Yderligere diskussion unødvendig.
10 dage senere sidder vi ved landstrænerens køkkenbord i hjemmet på Thurø på Sydfyn. Nikolaj Jacobsen er iklædt en grå T-shirt med håndboldforbundets logo på brystet, men han ligner ikke den mand, der tidligere på året førte Danmarks håndboldherrer til den tredje VM-guldmedalje i træk.
På et halvt år har han tabt sig 25 kg, trukket et par knive ud af sine fødder og droppet pillerne på natbordet. Han virker forandret. En mindre forvandling, der ikke har noget at gøre med forældrenes tidlige død. Eller har det?