GOG og Aalborg skal krydse klinger i Champions League
GOG og Aalborg skal møde hinanden i ottendedelsfinalerne af Champions League for håndboldherrer.
Der venter et danskerbrag i ottendedelsfinalerne i Champions League for håndboldherrer.
Det står klart efter Magdeburgs 34-33-sejr over Dinamo Bukarest i gruppespillet torsdag aften.
Resultat betyder, at GOG og Aalborg skal møde hinanden over to opgør i ottendedelsfinalerne.
Danskerbraget bydes ikke velkomment af alle.
Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, har sagt til Nordjyske, at han havde håbet på noget andet.
- Jeg tror, at både vi og GOG har det sådan, at det ikke vil være specielt sexet med en ottendedelsfinale mellem os, har han sagt til avisen.
/ritzau/