Fra blodprop til VM-triumf: Mikkel Hansen føler sig heldig

Da Mikkel Hansen lå i sygesengen efter sin blodprop, fik han tid til at tænke over tilværelsen.

Artiklens øverste billede
Mikkel Hansen har under VM været styrmand i angrebet, hvor især Mathias Gidsel og Simon Pytlick har løbet om hjørner med modstanderne. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag blev Mikkel Hansen verdensmester i håndbold for tredje gang i træk.

Hvis man skruer tiden ti måneder tilbage, var det ikke ligefrem et scenarie, der fyldte den danske håndboldstjernes tanker.

I marts sidste år blev han ramt af en blodprop i lungerne efter at have gennemgået en knæoperation. Og da han lå der i sygesengen, var det ikke medaljer og glimmer, han spekulerede på.

Det fortalte han sent søndag aften, da han mødte pressen efter VM-triumfen.

- Først og fremmest håber man jo bare, at man kan komme til at spille håndbold og være på banen igen.

- Omvendt er det måske meget sundt at være lidt væk fra banen og få den der følelse af, hvor heldig man egentlig er, i forhold til det man laver, lød det fra Mikkel Hansen.

Efter blodproppen gennemgik håndboldstjernen et forløb, hvor han fik blodfortyndende medicin. Det betød, at han ikke måtte spille håndbold.

Derfor sagde han farvel til Paris Saint-Germain på en måde, som han var ærgerlig over. I stedet for at spille sæsonens sidste kamp måtte han se til fra tribunen.

I løbet af sommeren blev teltpælene i den franske hovedstad revet op, og i efteråret fik Mikkel Hansen comeback på håndboldbanen i sin nye klub, Aalborg Håndbold.

Nu har han føjet endnu et trofæ til sit cv, og den slags bliver han aldrig træt af.

- Det bliver aldrig kedeligt at vinde titler, siger Mikkel Hansen med et skævt smil og sætter ord på den præstation, de danske spillere har leveret ved VM.

- Jeg er ekstremt stolt af niveauet på vores hold. Vi har spillet rigtig, rigtig god håndbold med en flot attitude, siger Mikkel Hansen.

Selv har han haft en lidt ny rolle på landsholdet.

Fordi Rasmus Lauge var skadet i en stor del af slutrunden, blev Hansen udnævnt spilstyrer i angrebet, hvor han sørgede for, at missilerne Simon Pytlick og Mathias Gidsel ikke blev alt for løsgående.

Og de unge knøse har imponeret ham.

- Det er altid dejligt at få nogle unge drenge ind og skubbe lidt til hierarkiet. De har gjort det nemmere for mig at spille håndbold.

- De har bidraget både på og uden for banen. De er meget modne, i forhold til hvad nogle af vi andre var i den alder. Mange af dem har hele pakken allerede. Det er imponerende, siger Mikkel Hansen.

Mandag bliver Mikkel Hansen og holdkammeraterne hyldet i København.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.