Spanien møder Danmark efter kæmpe gyser mod Norge

Efter en nervepirrende sejr over Norge møder Danmark i semifinalen ved VM i håndbold.

Artiklens øverste billede
Det blev tæt. Foto: REUTERS/Aleksandra Szmigiel

Spanien er fredag Danmarks modstander i semifinalen ved VM i håndbold.

Det står klart, efter at spanierne onsdag slog Norge 35-34 efter en nervepirrende gyser med to gange forlænget spilletid i Gdansk.

Aalborg Håndbolds Kristian Bjørnsen blev kampens topscorer med ni mål, men fløjspilleren blev også skurk, da han brændte det afsluttende norske forsøg med få sekunder tilbage af den anden forlængede spilletid.

Forinden havde Norge været meget tæt på sejren. 

Holdet var således foran 25-24 og havde bolden med få sekunder tilbage af den ordinære spilletid, men efter en kendelse for passivt spil fremtvang Daniel Dujsjebajev to gange fem minutters ekstra spilletid.

Her var det Spaniens tur til at smide en etmålsføring med få sekunder igen - denne gang efter en teknisk fejl - og så måtte holdene med 29-29 på tavlen ud i ti minutters ekstra-ekstra drama, hvor Spanien altså triumferede.

Ud over Bjørnsens ni mål lavede klubkammeraten Sebastian Barthold ligesom Spaniens Alex Dujsjebajev otte mål. Også målmændene i begge ender strålede i perioder. 

Spaniens sidste skanse Gonzalo Pérez de Vargas blev i særdeleshed afgørende med en redningsprocent omkring 40 samt ikke mindst en vital redning på Bjørnsens forsøg til slut.

Norges største stjerne, Sander Sagosen, fik sin anden udvisning midt i første halvleg og blev derfor ikke brugt ret meget i forsvaret i resten af opgøret. Han var heller ikke specielt målfarlig, men bidrog dog med en masse oplæg og chanceskabende spil.

Norge startede opgøret klart bedst og var foran både 6-2 og 7-3 takket være blandt andre en bomstærk Torbjørn Bergerud, inden spanierne fik mindsket antallet af fejl og højnet kvaliteten af afslutningerne. 

10-9 kom Spanien foran efter en glimrende periode midt i halvlegen, inden nordmændene slog tilbage og bragte sig foran 13-12 ved pausen.

Den store jævnbyrdighed fortsatte i anden halvleg, men Norge var dog foran både 17-15 og 24-22. Blandt andet fordi Spanien tillod sig at brænde fire af sine fem straffekast i de første 60 minutter.

Spanien var kun foran to gange i ordinær spilletid, men da opgøret blev forlænget havde holdet den største skarphed.

Dermed er der lagt op til revancheopgør fredag. Spanierne slog således Danmark i netop en semifinale ved EM sidste år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.