GOG holder snor i Aalborg med smal sejr i Skanderborg

GOG kom op på fem sejre i træk i herrernes håndboldliga, da Skanderborg Aarhus blev slået med 32-31.

Det blev nok en gang til to point for GOG onsdag, men mod Skanderborg Aarhus Håndbold måtte det fynske tophold kæmpe hårdt for at tage sejren.

Østjyderne bed således fra sig, og kampen var spændende helt frem til slut. Den endte med en GOG-sejr på 32-31.

Det er GOG’s femte sejr i træk, og holdet har dermed på andenpladsen igen blot et enkelt point op til topholdet Aalborg Håndbold.

Skanderborg Aarhus har nu tabt tre kampe i træk og ligger på niendepladsen.

Første halvleg var ganske jævnbyrdig, dog med GOG et enkelt skridt eller to foran. Det stod således lige flere gange, men på intet tidspunkt var hjemmeholdet foran.

En god afslutning gav GOG en pauseføring på 15-12. Den blev hurtigt øget til 20-15 i anden halvleg.

Det fik hjemmeholdet til at tage en timeout, og pludselig var Skanderborg Aarhus som forvandlet. 15-20 blev til 21-21. GOG-træner Nicolej Krickau ville nu have en snak med sit hold.

Gæsterne fik derefter igen etableret en komfortabel føring på et par mål, men Skanderborg Aarhus holdt snor i GOG.

I slutfasen blev GOG’s føring adskillige gange reduceret til et enkelt mål, og med halvandet minut tilbage havde hjemmeholdet bolden med mulighed for at udligne.

Den blev dog smidt væk. Efter et langt GOG-angreb fik Skanderborg så en sidste mulighed for at udligne, men der var kun små ti sekunder tilbage på kampuret, og det var ikke nok.

Ribe-Esbjerg kom onsdag op på tre sejre i træk i ligaen, da det hjemme mod Fredericia blev til en sejr på 34-32. Vestjyderne har nu 14 point på sjettepladsen. Fredericia ligger på syvendepladsen med 11 point.

Skjern vandt for fjerde kamp i træk onsdag. På hjemmebane blev Mors-Thy slået med 36-27. Skjern har 16 point på tabellens femteplads.

Sønderjyske fyrede tirsdag træner Klavs Bruun Jørgensen efter en række sløje resultater, og de fortsatte onsdag. Her blev det til et nederlag på 25-31 til KIF Kolding, der ligger nummer tre med samme antal point som Skjern.

Lemvig-Thyborøn og Bjerringbro-Silkeborg (BSH) sluttede runden af. Her vandt sidstnævnte med 31-27. BSH ligger nummer fire og fuldender trioen af hold med 16 point.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.