Ung back imponerede igen og førte Aalborg til CL-sejr

Aalborg Håndbold snuppede sin anden sejr ud af to mulige i Champions League, da klubben besøgte Elverum.

Artiklens øverste billede
Mikkel Hansen vred rundt på anklen i kampen mod Elverum, men spillede videre. - Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix

Aalborg Håndbold fortsætter sin fine start på Champions League.

Onsdag aften tog de danske vicemestre en klar sejr på 33-25 på udebane over norske Elverum.

Særligt unge Mads Hoxer, der har fået en fantomstart efter sit skifte til Aalborg, imponerede med syv mål, mens Simon Gade i målet lukkede fornemt af.

Nordjyderne havde i begyndelsen af anden halvleg nogle problemer med at få lukket nordmændene helt ned, men en straffekastscoring fra Mikkel Hansen gav Aalborg momentum, og så kom Elverum aldrig tilbage.

Aalborg har maksimumpoint efter to kampe i Champions League, hvor klubben i første runde slog Celje fra Slovenien.

Netop Celje leverede en stor overraskelse i en af onsdagens øvrige kampe i Aalborgs gruppe. Klubben slog således storfavoritten THW Kiel med 38-36. Det betyder, at tyskerne, en af Aalborgs største konkurrenter, er to point efter nordjyderne.

Den 21-årige højreback Mads Hoxer har været en af sæsonens helt store oplevelser i Aalborg, og onsdag fortsatte han med at imponere.

I kampens indledning diskede han op med både scoringer og oplæg. På den måde blev han hovedarkitekten bag nordjydernes føring på 12-6 midtvejs i første halvleg.

Mikkel Hansen nød i lange perioder forestillingen fra bænken. Den store stjerne kom på banen, når der skulle kastes straffekast, og til sidst i halvlegen kom han også ind i åbent spil og scorede til pauseføring på 17-14.

Undervejs i første halvleg var Aalborg foran med syv mål, men føringen skrumpede altså i slutningen af halvlegen, og det fortsatte efter pausen.

Elverum spillede angrebsspil i højt tempo, og det rev i flere tilfælde den nordjyske defensiv i stykker. Samtidig begyndte Aalborg at afslutte på halve chancer i angrebet, og nordmændene var pludselig meget tæt på.

Ti minutter inde i anden gik der et sug gennem Aalborg-lejren. Mikkel Hansen trådte ned på en modstanders fod og vred anklen rundt. Han havde dog overskud til at score på det efterfølgende straffekast og spillede derefter videre.

Det blev en slags vendepunkt i kampen. Elverum kom aldrig faretruende tæt på igen, og Aalborg tog fra Norge med sejren i bagagen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.