Mathias Gidsel fik sat sit ønskede punktum

I sin sidste kamp for GOG lykkedes det landsholdsspilleren Mathias Gidsel at vinde guldet.

Artiklens øverste billede
Mathias Gidsel scorede fire mål i finalen. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

»Det er for sindssygt. Vi er tilbage nu. Vi er mestre. Hvem fatter lige det?«

Mathias Gidsel lignede en blanding af en forelsket teenager, en stolt farfar og et førstehåndsvidne til et trafikuheld, som han stod der på halgulvet og stank af både harpiks, sved og succes.

Selvfølgelig havde den største stjerne i GOG svært ved at forholde sig til det faktum, at han i sin afskedskamp havde været med til at sikre den fynske traditionsklub det første mesterskab i 15 år.

»Det er den perfekte sløjfe for mig – at slutte syv gode år på Sydfyn med en guldmedalje,« sagde han efter kampen.

Efter sommerferien spiller backen i Füchse Berlin i Bundesligaen, og dermed fik han søndag aften sagt farvel på den bedst tænkelige måde med en finalesejr på 26-27 i Aalborg.

»Der er så mange mennesker, jeg skylder en guldmedalje. Både min familie, min sydfynske familie og alle i og omkring GOG, som betyder så meget for mig. Jeg kunne ikke drømme om mere. Det er meget stort det her. Vi spillede finalen for alle de gode mennesker, der har fortjent denne oplevelse.«

Tvivlede undervejs

Landsholdsspilleren erkendte dog, at han undervejs tvivlede på, om GOG kunne overraske de tredobbelte mestre, som også var toneangivende i størstedelen af opgøret.

Undervejs i finalen var Aalborg bl.a. foran med fire mål, og da nordjyderne i kampens sidste angreb spillede for en udligning, frygtede Gidsel det værste. Men til bagspillerens lettelse fik GOG langt om længe skovlen under Aalborg i en finale.

»Jeg tvivlede faktisk på det allerede efter et kvarter, for det var en svær kamp i en vild kulisse. Aalborg er altid gode på hjemmebane, så jeg ved ikke, hvorfor de ikke kunne tage os til sidst. Men jeg er da glad for udfaldet. Meget glad endda.«

Mathias Gidsel scorede fire mål og noterede sig for fire assists i kampen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.