Håndboldherrerne udraderede Sverige i testkamp

Danmark skulle lige i gang, men i anden halvleg var det ren legestue i kampen mod Sverige.

Artiklens øverste billede
Mads Mensah og Danmark kan holde påske med to sejre i bagagen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Europamestrene mod verdensmestrene i håndbold. På papiret havde denne venskabskamp mellem Sverige og Danmark potentiale til at blive ren dynamit.

Man havde derfor god grund til at sætte sig til rette foran flimmerkassen denne lørdag eftermiddag. Det var nemlig noget af et show, de danske drenge viste, da holdet vandt venskabskampen 31-23. Samtidigt var det også sidste landsholdssamling indtil oktober.

Danmark kom udmærket fra start, og det skabte en sær tavshed i Malmø Arena, hvor kampen blev spillet. Det varede dog ikke længe, og efter små 15 minutters spil var det svenskerne, der kontrollede kampen med tomålsføring på 8-6.

Til gengæld har Danmark verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin, på mål, og mens han lavede den ene verdensklasseredning efter den anden, fik den danske offensiv spillet sig varm, og så kunne Danmark gå til pause med en føring på 15-12.

Dansk dominans

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde sit noget nær stærkeste hold udtaget til kampen mod Sverige, men måtte eksempelvis undvære to af de største profiler som Mikkel Hansen og Mathias Gidsel.

Alligevel var det Danmark, der startede anden halvleg, som man sluttede den første. Specielt Emil Jakobsen spillede en pragtkamp, og da han scorede sit syvende mål i kampen, gjorde han det samtidig højst overraskende til 24-15 til Danmark.

Danmarks føring kom efterfølgende aldrig i fare – helt omvendt kom danskerne med 10 minutter igen faktisk foran med 10 mål. 29-19. Det blev mere eller mindre også billedet på anden halvleg: Danskerne forsøgte at vinde så stort som muligt, mens svenskerne mest alt lignede et hold, der blot ville have kampen overstået.

Derfor sluttede kampen også 31-23 til Danmark.

Næste kamp af betydning for Danmark er først i januar 2023 til VM med Polen og Sverige som delte værtsnationer og præcis faktisk de to hold, Danmark lige har mødt i denne uge.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.