Danskerne glemte tiden før pausen efter misforståelse

Håndboldherrerne kunne have bragt sig foran med seks mål til sidst i første halvleg, men fik ikke afsluttet.

Artiklens øverste billede
Jacob Holm spillede en flot kamp med ni mål, men fik ikke afsluttet til sidst i første halvleg, da Danmark havde bolden. Foto: Jens Dresling

En noget usædvanlig situation udspillede sig i slutningen af første halvleg i håndboldlandskampen mellem Danmark og Frankrig.

Danmark var foran 17-12 og angreb ned mod det franske mål med en mand i undertal.

Tiden tikkede ned, mens Jacob Holm stod med bolden, og pludselig tudede hornet til pause, i stedet for at danskerne fik afsluttet.

Ifølge hovedpersonen var der tale om en misforståelse.

- Der blev råbt et system, og jeg ventede på, at systemet blev kørt. Det skete ikke, og så løb det lidt ud i sandet. Vi vidste ikke, hvor vi skulle løbe hen.

- Det må jo ikke ske i slutfasen af en kamp, men vi var foran med fem mål, og jeg tror, at det var med til at gøre, at man kunne smile lidt af det i stedet, siger en ellers velspillende Jacob Holm.

Over på højre fløj havde Lasse Svan godt luret, hvad klokken var slået.

- Vi mistede bare tiden, tror jeg. Jeg kunne godt se, at der manglede ti sekunder, og jeg tænkte egentlig, at vi byggede noget op. Jeg glemte at få råbt, fordi jeg troede, at der var styr på det. Men da der manglede fem sekunder, kunne jeg godt se, at det var der måske ikke helt alligevel, siger han.

Trods misforståelsen gik danskerne til pause med en føring på fem mål, og først i slutningen af opgøret kom Frankrig tæt på point.

Frankrig tog sin første føring med halvandet minut tilbage af kampen og vandt opgøret.

Danmark var dog i forvejen garanteret en plads i EM-semifinalen og møder fredag Spanien i samme hal i Budapest.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.